dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat
33 mio. kr. til forsøg med brugerbestyrelser på plejehjem
Ældreminister Mette Kierkgaard (M) ser frem til forsøg med brugerbestyrelser på plejehjem.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

33 mio. kr. til forsøg med brugerbestyrelser på plejehjem

I aftalen om udmøntningen af SSA-midler på næsten en mia. kr. er der afsat en pulje, som kommuner og private aktører kan søge for at afprøve brugerbestyrelser på plejehjem.

En ny pulje på 33 mio. kr. vil nu kunne søges af kommuner og private plejehjemsaktører, der er interesserede i at afprøve forsøg med åbne brugerbestyrelser. Finansieringen kommer fra aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet (SSA-midlerne) for perioden 2023-2026, der blev præsenteret fredag, oplyser Social- bolig- og ældreministeriet.

Formålet er at styrke plejehjemmene som selvstyrende enheder og åbne plejehjemmene op, så eksempelvis aktører fra civilsamfundet, beboere, pårørende, lokale virksomheder og andre med tæt relation til lokalsamfundet får nye muligheder for at deltage i og bidrage til at styre og udvikle plejehjemmene. 

- Vi skal have en mere inddragende ældrepleje med større selvbestemmelse for de ældre og deres pårørende. Jeg tror på, at vi bedst giver plads til menneskers forskellighed ved, at vi i stigende grad åbner plejehjemmene op for lokalsamfundet. Derfor er det vigtigt for mig, at man kan se forskel på, om et plejehjem ligger i Nørresundby eller på Nørrebro. Det skal de åbne brugerbestyrelser være med til at sikre. Med midlerne fra SSA får vi mulighed for at afprøve, hvordan man gør det bedst, siger ældreminister Mette Kierkgaard.

Andre initiativer på ældreområdet i forbindelse med SSA-midlerne for 2023-2026 er:

  • Styrkelse af demensindsatsen, herunder bl.a. initiativer målrettet nedbringelse af forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens, forebyggelse af omsorgstræthed og forråelse i ældreplejen, samt forsøgsordning med befordring af mennesker med demens til fritidsformål (66,5 mio. kr.)
  • Genindførelse af obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb til plejeenheder, der har modtaget et påbud fra ældretilsynet (12,5 mio. kr.)
  • Styrkelse af borgernær ledelse (18,3 mio. kr.)
  • Gruppeterapeutisk behandlingstilbud til ældre med komplicerede sorgreaktioner i regi af Det Nationale Sorgcenter (4,9 mio. kr.)

Kilde: Social- bolig- og ældreministeriet.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.