HJØRRING / FREDERIKSHAVN: To ens ansøgninger om et hjælpemiddel har fået vidt forskellige udfald i to nabokommuner, og nu vil politikerne i Hjørring undersøge sagen nærmere. Det skriver TV2 Nord. Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget har nemlig bedt om en redegørelse for sagsbehandlingen, efter at en borger fik afvist sin ansøgning, mens en tilsvarende ansøgning i nabokommunen Frederikshavn blev imødekommet.
Flere medlemmer af udvalget fra både Socialdemokratiet, Danmarksdemokraterne og de borgerlige understreger, at sundhedsydelser ikke skal afhænge af postnummer, og at det er vigtigt at afdække, hvorfor kommunerne træffer så forskellige afgørelser. Borgerens klage over afvisningen er blevet afvist af kommunen og sendt videre til Ankestyrelsen. Politikerne vil nu følge sagen tæt og sikre, at principperne for ligebehandling mellem kommunerne bliver overholdt.
- Grundlæggende skal sundhedsydelserne ikke være afhængige af postnummer, så det er nok meget godt, at Ankestyrelsen kigger på det, siger Per Møller (K) til mediet.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.












