DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

40 dage betinget for fup med kontanthjælp

KORT NYT11. DEC 2020 8.55

HADERSLEV: En 57-årig mand fra Haderslev er ved Retten i Haderslev idømt 40 dages betinget fængsel og 60 timers samfundstjeneste samt tilbagebetaling af 45.890 kr., som han havde modtaget i kontanthjælp uden at være berettiget til det. Det skriver JydskeVestkysten.

Hans brøde bestod i at være taget til udlandet i tre måneder, hvor han følgelig ikke stod til rådighed. Det meddelte han ikke kommunen, som derfor vedblev at udbetale kontanthjælpen.

Den 57-årige forklarede, at han godt vidste at det var forkert, men han var rejst ud for at forsøge at få gang i noget indtjening, og han havde i øvrigt tænkt sig at betale pengene tilbage, sagde han.

mk