
Der er plads til forbedring, når det gælder kommunernes sagsbehandling i socialsager.
Det viser Ankestyrelsens årlige oversigt over omgørelsesprocenter.
Ifølge opgørelsen blev 41 pct. af de klager på socialområdet, som blev realitetsbehandlet i Ankestyrelsen i 2019, omgjort. Det betyder enten, at de blev ændret eller ophævet, eller at de blev sendt tilbage til kommunen til ny behandling, fordi der manglede væsentlige oplysninger i sagen.
Det blå kort herover viser, hvad omgøringsprocenten var i de enkelte kommuner. En interaktiv version med tal og beskrivelser kan findes her.
Flest børnehandicap-sager omgjort
Ankestyrelsen har også opgjort omgørelsesprocenten for klager på børnehandicapområdet. Her blev 51 pct. af klagerne ændret, ophævet eller sendt tilbage.
Det grønne kort herunder viser procenten i de enkelte kommuner for børnehandicap. Interaktiv version af det kort findes her.
Endelig er Ankestyrelsen nået frem til, at 46 pct. af klagerne på voksenhandicapområdet blev omgjort sidste år. Det røde kort herunder viser tal pr. kommune, og interaktiv version findes her.
Forskelle i datagrundlaget kan gøre det svært at sammenligne på tværs af kommuner, og derfor er en arbejdsgruppe i gang med at undersøge, om det kan forbedres, så man kan få mere nuancerede danmarkskort og mere viden om kvaliteten af kommunernes sagsbehandling.
Det blev aftalt i økonomiaftalen for 2020. Et nyt datagrundlag ventes dog tidligst at kunne indgå i kortene i 2023.
Samtlige landets byråd vil få årets opgørelser til behandling senere.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.