Et lækket notat af regeringens detaljerede planer for beskæftigelsesreformen vækker røre. Af notatet, som Altinget er i besiddelse af, fremgår det, hvordan regeringen lægger op til at spare godt og vel tre mia. kr. på fremtidens beskæftigelsesindsats.
Udover de allerede offentliggjorte planer om færre målgrupper og samtaler, så skal ressourceforløb, jobafklaringsforløb, revalideringsordning, jobrotationsordning samt flere særregler og puljer alle nedlægges eller afskaffes. Derudover vil der fremover heller ikke være krav om rehabiliteringsteams i kommunerne.
Der varsles besparelser på øvrig vejledning og opkvalificering, mentorordninger og jobcenterdrift. Noget som KL skal være med til finde konkrete løsninger på. 410 mio. kr. skal findes på vejledning og opkvalificering, mens cirka 300 mio. kr. skal findes på besparelser på driften af jobcentrene - noget der udmøntes som en generel reduktion af kommunernes serviceramme, skriver Altinget.
Er der noget aktivt tilbage?
- Alt det aktive skal spares væk. Det, der faktisk skal gøre, at borgere kommer tilbage eller tættere på arbejdsmarkedet. Når vi hverken skal snakke med borgerne, men de heller ikke kan få nogen tilbud længere, er der så noget aktivt tilbage, spørger Karina Sørensen, beskæftigelsesfaglig medarbejder ved Jobcenter Viborg og talsperson for HK Kommunal på beskæftigelsesområdet, til DK Nyt, om de mange tilbud og puljer, der lægges op til skal spares væk.
Hun nævner, at unge under 30 ikke længere skal have ret og pligt til tilbud samt den øvrige vejledning og opkvalificering, man fjerner. Også puljer til særlig hjælp til ledige over 50 år og en pulje til sygemeldte nedlægges.
- Det står flere forskellige steder, men det peger jo alle sammen i den samme retning: At folk bare skal gå hjemme og vente på, at der sker et eller andet, så de får det bedre og kommer ud på arbejdsmarkedet uden hjælp, siger Karina Sørensen.
- Man er åbenbart i gang med at indføre en borgerløn i det her samfund. Jeg kan ikke tolke det anderledes. Det troede jeg ikke var en del af en aktiv beskæftigelsesindsats, men jeg tænker, at det er det, der bliver udfaldet, siger hun.
Forskel kommunerne imellem
Udfaldet af regeringens planer vil tydeligst gå udover dem, der i fremtiden ikke vil få et aktivt tilbud om en beskæftigelsesindsats, men det vil også påvirke resten af samfundet, siger Karina Sørensen.
- Det går ud over os alle sammen som skatteborgere, fordi det bliver mega dyrt på den lange bane. Det kan godt være, at man kan spare tre mia. kr. på den korte bane, men i mine øjne så bliver det voldsomt dyrt på den lange bane, fordi det vil få udgifterne til forsørgelsesydelser til at stige meget. Det er i hvert fald min bekymring, siger hun.
Netop frygten for, at der skal bruges flere penge på kontanthjælp og førtidspension, er noget, som hun mener, kommunerne vil sande på den lange bane.
- Der vil helt sikkert være nogle kommuner, der tænker, at én samtale om året er simpelthen for lidt: "det gør vi bedre end minimumskravet i lovgivningen". Men der vil også være kommuner, der tænker: "vi har ikke råd til at gøre andet end minimumskravet i lovgivningen, så borgerne får kun én samtale om året".
- Jeg tror, at der vil komme til at være langt større forskel kommunerne imellem. Der er kommuner, der har råd til at tænke langsigtet, men nogle kommuner vil tænke, at nu prøver vi at tage her-og-nu besparelsen og se, om det ikke går alligevel, siger hun.
Frisættelse med måde
Selvom Karina Sørensen er bekymret for fremtidens beskæftigelsesindsats, så lever beskæftigelsesområdet dog fortsat.
- Jeg tænker ikke, at vi er helt døde endnu. Jeg tænker bestemt, at der også kommer til at være en indsats i fremtiden, men det vil bare være til langt færre mennesker, og borgerne vil få langt færre samtaler.
Enkelte lyspunkter ser hun også i det lækkede notat, bl.a. at man vil lave en ny hovedlov i stedet for den nuværende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
- Lige præcis det kommer alle til at blive rigtig, rigtig glade over, hvis vi faktisk får ryddet op i lovgivningen. Så det ikke længere er Christiansborg, der skal bestemme, hvad der er det rigtige for borgeren, men at det er noget, der sker i samarbejde mellem borgeren og vedkommendes beskæftigelsesmedarbejder eller jobkonsulent. Det vil være fantastisk.
- Men når jeg læser, at Christiansborg stadigvæk mener, at de skal bestemme, at alle kontanthjælpsmodtagere automatisk skal visiteres til jobparate, så tænker jeg, at vi ikke helt endnu er der, hvor de stoler på os i forhold til vores faglige vurderinger. Så indtil videre lader det til at være frisættelse med måde, tænker jeg, siger Karina Sørensen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
