DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Aalborg vil give garanti for lærepladser

KORT NYT1. DEC 2020 15.49

AALBORG: En halvanden uge gammel trepartsaftale skal mindske frafald på erhvervsuddannelserne og gøre det nemmere for eleverne at få en læreplads, så samfundet ikke kommer til at mangle faglært arbejdskraft.

Men i Aalborg vil man gå et skridt videre og arbejde hen imod sikkerhed for lærepladser i de brancher, hvor der ventes at blive mangel på arbejdskraft. Det sker i den såkaldte Aalborg Alliance, som er et samarbejde mellem kommunen og dens erhvervsliv.

- Kigger vi tre-fire år frem i glaskuglen, så kommer manglen på faglærte til at være en reel trussel mod genopretningen af økonomien efter covid-19. Aalborg Alliancens mål er både at nedbringe ledigheden og at sikre væksten i Aalborg. Derfor ligger det lige til højrebenet, at vi i Alliancen nu aktivt går ind i at sikre, at flere unge gennemfører en faglært uddannelse, siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S).

ak