dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Ældrechecken forhøjes for 300.000 pensionister

KORT NYT15. DEC 2023 13.45

Regeringen, SF og Enhedslisten har indgået en politisk aftale, der sikrer en permanent forhøjelse af ældrechecken. Forhøjelsen skal bidrage til at forbedre økonomien for folkepensionister med de laveste indtægter og formuer, skriver Beskæftigelsesministeriet.

- Vi ønsker at give en håndsrækning til de af vores pensionister, der stort set kun har folkepensionens ydelser at leve for. Det er første gang i 10 år, vi forhøjer ældrechecken permanent. Alle pensionister, uanset indtægt og formue, skal have en værdig alderdom, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Forhøjelsen af ældrechecken indgår i ”Aftale om Grøn Luftfart i Danmark” og finansieres af en passagerafgift på flyrejser, som forventes at give et provenu på ca. 1,2 mia. kr. ved fuld indfasning i 2030.

Du kan her se modtagere af ældrecheck for 2023 fordelt på kommuner og regioner.

apo

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.