ALBERTSLUND: Albertslund Kommune har efterbetalt 55.192 kroner til borgere i sygedagpengesager, fordi kommunen ulovligt benyttede et privat firma til at træffe afgørelser om borgeres ret til sygedagpenge. Det skriver Fagbladet 3F
Ifølge lovgivningen må kun kommunalt ansatte træffe sådanne afgørelser, og Ankestyrelsen har vurderet, at praksisen er ulovlig. Formand for udvalget for erhverv, beskæftigelse og uddannelsesinstitutioner Lars Gravgaard Hansen (K), beder nu om en redegørelse fra forvaltningen.
Det private firma, Gitte Stigsnæs, har ifølge kontrakten arbejdet som vikar, men Ankestyrelsen vurderer, at de har ageret som "anden aktør" uden myndighed. Af de 16 afgørelser, firmaet har truffet, er halvdelen blevet ændret af kommunen. Ankestyrelsen har desuden krævet, at flere kommuner genoptager sager, hvor private firmaer har taget ulovlige beslutninger.
lgn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.