KØBENHAVN: Alternativets spids i København, Niko Grünfeld, afviser partifællen Troels Christian Jakobsens trusler om, at to kommunale direktører skal fyres. Ifølge Avisen.dk proklamerede han på et vælgermøde, at hvis han blev beskæftigelsesborgmester, ville han som det første finde ud af, hvordan han kan fyre de øverste chefer i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
Men nu bliver han sat på plads af Grünfeld med en melding om, at 'det er ikke vores officielle politik at komme ud med trusler omkring, hvorvidt nogen skal fyres eller ej. Det tager jeg skarpt afstand fra. Vi har et armslængdeprincip, så vi skal selvfølgelig samarbejde med embedsværket. Vi vil gerne føre en politisk skarp kant, men selvfølgelig også en ordentlig kant'.
De to, Troels Christian Jakobsen gerne vil give sparket, er direktør Michael Baunsgaard og administrerende direktør, Bjarne Winge. ALT-kandidaten forklarer det med, at der hersker en syg kultur i forvaltningen, som de to chefer ikke magter at løfte. De to er blevet kritiseret for at være ude af trit med hverdagen på jobcentrene. Efter flere af deres medarbejdere var ude med kritik af arbejdsgangen og det faglige niveau på jobcentrene, afviste de to direktører i et debatindlæg store dele af kritikken.
Læs hele historien på Avisen.dk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.