Børneanbringelser:
Anbringelser koster Langeland Kommune fire gange så meget som forebyggelsen gør

LANGELAND: Langeland Kommune bruger lige knap 20 procent af budgettet på det specialiserede børneområde på forebyggende indsatser, mens over 80 procent er gået til at finansiere anbringelser. Til sammenligning bruger en gennemsnitlig kommune cirka 30-40 procent af budgettet på forebyggelse, skriver 24syv.

Ud af det samlede budget i 2021 på det specialiserede børneområde på 47,1 mio. brugte Langeland Kommune i 2021 38,6 mio. kr. på anbringelser og 8,5 mio. på på forebyggelse og støtte til børn og familier. 

- Det er dyrt for en kommune at anbringe, så det kan virkelig ikke betale sig for Langeland at forvalte økonomien forkert, siger  professor i økonomistyring på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der har gennemgået budget og ofentligt tilgængelige dokumenter for kanalen.

Lektor i socialret ved Aalborg Universitet, Hanne Hartoft, mener, at manglende forebyggelse er et svigt over for børn. Hun vurderer, at Langeland kommune kunne have undgået anbringelser ved at bruge flere midler på forebyggelse.

- Det må give anledning til selvransagelse. For det er prioriteret højt i lovgivningen, at man sætter tidligt ind, og min faglige erfaring er, at forebyggelse fører til færre anbringelser, siger hun.

Politiker erkender svigt

Allerede i 2019 godkendte kommunalbestyrelsen og borgmester Tonni Hansen (SF) en handleplan, der skulle sikre, at kommunen hævede budgettet til forebyggelse og sænkede udgifterne til anbringelser. Men de seneste tal fra 2021 viser, at intet har ændret sig.

Derudover er der, ifølge kanalen, tilført 8,5 millioner kroner de seneste to år til at dække ekstraordinære udgifter til anbringelser, mens der blev sparet på budgettet til forebyggelse.

Formand for Socialudvalget og stedfortræder i Børn- og Ungeudvalget, Ulrik Kølle Hansen (V), erkender overfor 24syv, at kommunalbestyrelsen har svigtet sit ansvar.

- Det må jeg sige ja til, at vi har. Det er både en kritik til mig selv og til kommunen. Hvis vi kunne have undgået, at bare et barn blev fjernet, så har jeg det dårligt med det, siger han til kanalen og tilføjer i et interview med kanalen:

- Det er jo ikke godt nok. Der er ikke ret godt styr på økonomien. Vi har generelt store udfordringer med at holde styr på kommunens budgetter.

Men vi kan jo se på opgørelserne, at man blandt andet i 2021 vælger at spare en halv million af de penge, der var afsat til forebyggelse, og bruger dem på noget andet. Hvorfor?

- Vi fik jo ansat tre medarbejdere i 2020. Jeg regnede med, at så var vi jo ved at være i mål i forhold til de medarbejdere, der skulle være, for at koncentrere os om forebyggelse. I 2022 og 2021 har vi været ude i nogle voldsomme reduktioner i budgetterne, og der var det så et af stederne, man har kigget på og tænkt, at der kunne vi måske godt spare, for vi har jo opgraderet det tidligere. Så for at komme i mål med besparelserne, så gjorde vi det så der.

Men vi kan se, at Familieafdelingen fik tilført 4,5 millioner ekstra i forhold til det oprindelige budget i både 2020 og 2021. Men ingen af årene er de ekstra penge brugt på forebyggelse?

- Nej, det er korrekt.

Hvordan hænger det sammen med, at man forsøger at spare en halv million på forebyggelse, mens I samtidig tilfører ekstra millioner?

- Som jeg ser det, så er det to forskellige ting. Man fik tilført ekstra, fordi man havde en masse, man skulle have gjort, men da vi så skulle til at spare, måtte vi gøre det for at komme i mål med budgettet, siger Ulrik Kølle Hansen til 24syv.

cwa