Ansatte kan nu aftale med deres leder at blive sendt hjem med løn, hvis det er for risikabelt at møde på arbejde på grund af risikoen for corona.
Det fremgår af aftaler, som først KL forleden og nu også regionernes lønnings- og takstnævn har indgået med Forhandlingsfællesskabet.
Aftalerne siger, at en lønmodtager, som er i øget risiko ved smitte med covid-19 og/eller er pårørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, har ret til fuld løn under fraværet.
For at være omfattet kræver det en lægelig vurdering, og at arbejdsgiveren ikke kan indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for folk i risikogruppen.
Det er også en betingelse, at arbejdsgiveren kan få refusion efter sygedagpengeloven.
Aftalerne gælder begge fra 20. maj og frem til 31. august.
Der har nogle steder været tvivl om, hvorvidt ansatte i risikozonen kunne få løn eller måtte nøjes med sygedagpenge. Men nu er det altså på plads, at de kan få løn, i hvert fald frem til september.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.