
LANGELAND: Langelands borgmester Tonny Hansen har bedt kommunens direktion om at lave en plan for, hvordan tilliden til Langelands familieafdeling kan reetableres. Efter et møde med direktionen tirsdag slår borgmesteren fast, at han har mistet tilliden til afdelingen skriver Fyns Amtsavis.
- Ledelsen i familieafdelingen har truffet beslutninger, der ikke er forenelige med den måde, Langeland Kommune skal drives på. Tilliden til familieafdelingen er væk, siger Tonni Hansen, der peger på fejl i afdelingen.
- Det er også i forholdet til vores borgerrådgiver, som refererer direkte til politikerne. Afdelingen har ikke overholdt de tidsfrister, den skal, og den har heller udleveret alle de oplysninger, rådgiveren har bedt om. Reglerne er blevet brudt, og det er et markant tillidsbrud. Det skal der rettes op på, siger borgmesteren.
Fejl i en overlevering
Ifølge Fyens Stiftstidende er der bl.a. begået fejl i håndteringen af en konkret meget omtalt sag, hvor en mor først fik fjernet sine børn og siden fik dem hjem igen. I forbindelse med at familien flyttede til Odense Kommune lavede Langeland Kommune en overlevering, der ifølge vicekommunaldirektør Henrik Mott Frandsen var fejlbehæftet i forhold til vurderingen af kvindens evner som mor.
I et brev til den pågældende borger beklager han, at der er begået fejl, samt at der skal ses helt bort fra overleveringen, hvilket Odense Kommune også er blevet orienteret om.
Som tidligere omtalt besluttede byrådet i sidste måned, at familieafdelingen skal omorganiseres, og antallet af socialrådgivere i afdelingen skal stige fra ti til 16 for at afhjælpe længere tids problemer med kritik og sagspukler.
Omorganiseringen er en del af det fortsatte arbejde med statens Task Force for at få afdelingen på ret kurs.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.