dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Vuggestuen Carl Nielsen på Østerbro i København. Pædagog Jens Larsen giver Ivan sko på, mens Jens Emil ser til. Vilma læser en bog.(Foto: Peter Hove Olesen, Polfoto)

BUPL klar til at tage sager på forbudt nærkontakt

Pædagogernes fagforening er klar til at gå til Ligebehandlingsnævnet med sager om diskriminerende særregler for mandlige medlemmer

Mandlige pædagoger, der føler sig krænket eller diskrimineret får nu hjælp. Det skriver Avisen.dk.

Udmeldingen fra BUPL kommer efter, at der har været debat om det rimelige i, at pædagoger af hankøn flere steder ikke må skifte ble på børn i vuggestuer og børnehaver eller sidde med dem på skødet. Flere institutioner har indført særregler, der forhindrer mandlige pædagoger i nærkontakt med børnene.

- Vi vil gerne føre en sag, fordi det ville være gavnligt, men det kræver, at der er et af vores mandlige medlemmer, der er klar til at gå i Ligebehandlingsnævnet, siger Henning Pedersen, der er formand for BUPL, til Avisen.dk.

Og de mandlige pædagoger har gode chancer for at vinde, vurderer Kirsten Ketscher, juraprofessor på Københavns Universitet:
'Jeg kan ikke se andet end, at de vil vinde sagen. Der er tale om en direkte diskriminerende regel, der ikke kan retfærdiggøres,' skriver hun i et skriftligt svar til Avisen.dk

Kun diskrimination på kvalifikationer
Hun henviser til EU-reglerne på området, der siger at man kun må diskriminere, når kønnene ikke fysisk har de samme kvalifikationer, som for eksempel mænd, der kun kan synge tenor og kvinder, der kun kan synge sopran.

Manu Sareen (R), der er minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, sagde mandag aften, at det ville gøre ham glad, hvis BUPL sammen med et mandligt medlem gjorde netop det:
- Hvis en mandlig pædagog gjorde det, så kan vi få prøvet, om det her rent faktisk er lovligt eller ulovligt. Jeg har opfordret til det før, men det er ikke sket endnu. Jeg kan kun opfordre BUPL og mandlige pædagoger at gøre det, siger ministeren ifølge Avisen.dk.

Manu Sareen understreger, at han ikke bryder sig om tendensen - at mænd mistænkeliggøres, mens de passer deres arbejde.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/bupl-klar-til-at-tage-sager-paa-forbudt-naerkontakt

GDPR