
Carelink Pleje A/S har opkøbt Flenco Rengøring ApS for at styrke sin tilstedeværelse inden for privat hjemmepleje. Flenco har aktiviteter i Odense, Nyborg, Svendborg og Nordfyns kommuner. Det oplyser Carelink A/S.
For Carelink Plejes direktør, Dorthe Lund, markerer opkøbet af Flenco Rengøring ApS et vigtigt skridt i strategien for at kunne levere helhedspleje på Fyn. Med Flencos lokale forankring og Carelink Plejes faglige styrker samler vi praktisk hjælp og pleje i mere sammenhængende forløb til gavn for borgere, medarbejdere og kommuner.
- Vi har store ambitioner for helhedspleje på Fyn, og Flenco er det rette afsæt. Virksomheden har stærk lokal forankring, et godt navn og et dygtigt team. Sammen kan vi skabe mere sammenhæng for borgerne, flere uddannelsesmuligheder for medarbejderne og bedre digitale værktøjer, siger Dorthe Lund.
Flenco har 57 ansatte og servicerer over 1.200 borgere som godkendt leverandør af praktisk hjælp i fire kommuner. Virksomhedens nuværende ejer, Heidi Thorkilsen, fortsætter som driftsdirektør for Fyn.
- Jeg er stolt af det, vi har bygget op, og glæder mig til at fortsætte rejsen i samarbejde med Carelink Pleje. Med adgang til en større faglig organisation, flere udviklingsressourcer og et tydeligt fokus på helhedspleje, kan vi skabe endnu bedre forløb for borgerne på Fyn uden at give køb på nærheden og den lokale forankring, siger Heidi Thorkilsen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.