Data fra KV17 risikerer at gå tabt

Det kræver tid og penge at samle data om valgdeltagelsen ved det kommende kommunalvalg ind. Og mens tiden er knap, så mangler de økonomiske midler i øjeblikket

Valgforskere har derfor endnu ikke sat gang i projekter, der kan sige noget om, hvem der stemmer - og ikke stemmer - ved kommunalvalget den 21. november i år. Simpelthen fordi pengene mangler.

- Det er ved at være oppe over. I forhold til tidsplanen, så skulle vi være begyndt i december, siger Jonas Hedegaard, der forsker i valgdeltagelse på Københavns Universitet, til P1 Orientering.

Tidligere rapporter er blevet flittigt brugt
Jonas Hedegaard er en af de forskere, der tidligere har stået for at måle, hvem der stemmer ved danske valg. Ifølge ham mangler der kun én ting:

- Penge. Så er det jo et spørgsmål, om der er nogen, der synes, det er vigtigt nok. Det arbejde, der er kommet ud af de tidligere rapporter, bliver brugt rigtig meget af store organisationer som KL, Indenrigsministeriet og Danske Regioner. De tilkendegiver alle sammen, at de synes, vi skal have det her projekt, siger han.

Den præcise pris for indsamlingsprojektet vil afhænge af en forhandling med firmaet KMD, der står for at afholde valgene i næsten alle kommunerne. Men Jonas Hedegaard vurderer, at det vil koste under en halv mio. kr. at sikre, at oplysningerne om valgdeltagelsen ikke går tabt.

Hvis politikerne vælger, at de gerne vil have bevare oplysningerne om valgdeltagelsen ved kommunalvalget, så er det afgørende for projektet, at det når at komme på skinner i god tid inden valget.

Det tager både tid at få tilladelser til at indhente oplysningerne om valget, og det tager tid at få styr på det logistiske i at indsamle oplysninger fra cirka 1.000 valgsteder i de 98 kommuner.

Risikerer at blive destrueret efter to uger 
Reglerne er nemlig sådan, at hvis der ikke eksisterer et projekt, der har fået de nødvendige tilladelser til at indsamle og anonymisere oplysningerne om valgdeltagelsen, så bliver de informationer destrueret, to uger efter at valget har været afholdt.

Det er før sket, at oplysningerne om et valg gik tabt.

- Vi oplevede det sjove eller paradoksale, at organisationer og medier ringede til os efter afstemningen om retsforbeholdet. De spurgte ’hvem var det, der stemte?’ og ’hvornår kommer jeres rapporter?’ Og der måtte vi sige, at der ikke kom nogen rapporter. Der var ikke noget projekt. Det sker bare ikke af sig selv, siger Jonas Hedegaard.

Pengene til valgforskningen er tidligere kommet fra blandt andet Økonomi- og Inderingsministeriet. Det har ikke været muligt at få svar fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) på, om han vil gøre noget for at sikre, at vi samler oplysningerne om, hvem der stemmer ved kommunalvalget.