
Der er store forskelle mellem kommunerne og andelen af borgerne, som arbejder frivilligt. Kommunerne med flest frivillige har omtrent dobbelt så mange frivillige, som kommunerne med forholdsvis færrest frivillige.
Det viser en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet, der har undersøgt, hvilke kommunale forskelle der er på voksnes deltagelse i frivilligt arbejde.
Analysen, der benytter data fra Kulturvaneundersøgelsen, som Danmarks Statistik gennemfører for Kulturministeriet, omfatter blandt andet svar fra knap 60.000 borgere.
Geografiske forskelle
Forskerne bag rapporten har undersøgt, hvordan frivilligheden fordeler sig på tværs af landets kommuner. Og analysen viser et tydeligt mønster. Udover Bornholm er det næsten udelukkende kommuner fra Jylland og Fyn, der har flest frivillige, mens det overvejende er kommuner fra Storkøbenhavn og Sjælland, der har færrest frivillige.
Desuden er det især ø-kommuner og landkommuner, der har mange frivillige, mens de store bykommuner udenfor Storkøbenhavn også har færre frivillige end landsgennemsnittet.
"En stor del af forskellene tilskrives forskelle mellem kommunerne på, hvor urbaniserede de er. Jo højere urbaniseringsgrad, jo lavere er deltagelsen i frivilligt arbejde," lyder det i rapporten, der yderligere forklarer forskellen med sammenhængen mellem antal foreninger og indbygger tal:
"Det kan forstås på den måde, at jo større efterspørgslen er efter frivillige, jo flere frivillige er der også."
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.