Det samlede antal ledige er faldet en smule for anden dag i træk, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.
I alt var der fredag samlet kommet 45.127 ekstra ledige under coronakrisen. Tallet var torsdag 45.135, og der er derfor tale om et lille fald. Også fra onsdag til torsdag faldt tallet.
Det samlede antal personer, der er registreret som ledige i Danmark, er dermed også faldet. Fredag var det 176.819, hvilket er et fald fra 176.827 personer torsdag.
Faldet viser sig efter en periode med en voldsom stigning i antallet af nytilmeldte ledige. I de seneste tal for langfredag fremgår det, at 340 meldte sig ledige langfredag. Det er ligeledes et fald sammenlignet med fredag i sidste uge, hvor 1.678 nytilmeldte kom til.
Antallet af nye ledige langfredag er også under niveauet for en almindelig fredag, som har 647 nytilmeldte. En normal fredag er defineret ved gennemsnittet af fredage i samme uge i årene 2015-2019.
Det er dog værd at bemærke, at tallet for langfredag stadig ligger over niveauet for fredage i påskeugen. Gennemsnittet for langfredag er 198 nye ledige. Også her er der tale om et gennemsnit af årene 2015-2019. Dermed var der 142 flere nytilmeldte ledige end normalt for en langfredag.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.