I både læsning, matematik og naturfag opnår elever med indvandrerbaggrund et klart dårligere resultat end elever uden indvandrerbaggrund.
Det viser rapporten Pisa Etnisk, der beskriver resultaterne af Pisa 2018 for danske elever med indvandrerbaggrund.
I læsning har niveauforskellen mellem elever med og uden indvandrerbaggrund været konstant siden første Pisa Etnisk undersøgelse i 2009. I både naturfag og matematik er forskellen mellem elevgrupperne blevet mindre. Det er særligt førstegenerationsindvandrere, der er blevet bedre i de to fag.
35 pct. af alle elever med indvandrerbaggrund har meget svage læsekompetencer. Det gælder for 13 pct. af eleverne uden indvandrerbaggrund. Det betyder, at mere end hver tredje elev med indvandrerbaggrund vurderes at have relativt svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Tre femtedele er fra svage hjem
Næsten tre ud af fem elever med indvandrerbaggrund i Danmark kommer fra ressourcesvage hjem. Det er den største andel blandt de deltagende OECD-lande – og langt flere end blandt deres skolekammerater uden indvandrerbaggrund.
Pisa Etnisk viser, at forskellen i kompetencer mellem elever med og uden indvandrerbaggrund mere end halveres, hvis der tages højde for elevernes forskellige sociale baggrund.
Forskellen reduceres yderligere, hvis der tages højde for skolernes elevsammensætning. Rapporten viser nemlig, at både elevens egen og også klassekammeraternes baggrund har betydning for, hvordan eleven klarer sig i skolen. Men det udvisker ikke helt forskellen.
Om Pisa Etnisk
Siden 2009 har man i hver Pisa-runde udtrukket en ekstra stor gruppe af elever med indvandrerbaggrund for at se nærmere på deres kompetencer. I Pisa 2018 deltog 1.551 15-årige elever med indvandrerbaggrund fra 344 uddannelsesinstitutioner.
Elever med indvandrerbaggrund har forældre, der begge er født uden for Danmark. Førstegenerationselever er også selv født i et andet land, mens andengenerationselever er født i Danmark.
Umiddelbart opnår elever med indvandrerbaggrund lavere faglige kompetencer, des større andel elever med indvandrerbaggrund der er på deres skole. Når der kontrolleres for elevernes og specielt skolernes forskellige socioøkonomiske baggrunde, forsvinder sammenhængen mellem skoletype og faglige kompetencer imidlertid rent statistisk set for de fleste mål.
Forskellen i socioøkonomisk baggrund mellem elever med og uden indvandrerbaggrund ser således ud til at drive en stor del af den forskel, som ses i faglige kompetencer mellem elever på de forskellige skoletyper med forskellige andele indvandrerelever på skolen.
Positiv oplevelse af skolen
Rapporten viser også, at langt de fleste elever med indvandrerbaggrund har en positiv oplevelse af deres skoleliv. Mindre grupper har dog nogle negative oplevelser i forhold til skolen.
Elever med indvandrerbaggrund har større grader af tro på egne evner og en mere positiv tilgang til læring end elever uden indvandrerbaggrund – specielt når der tages højde for deres socioøkonomiske baggrundsforhold.
Tendensen med, at elever med indvandrerbaggrund er dårligere til læsning, matematik og naturfag, gør sig også gældende i de øvrige nordiske lande.
Find hele rapporten, som er lavet af Vive, her.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
