Fagfolk kalder ny historisk rapport om særforsorgen "skræmmende læsning"

Det er skræmmende læsning, der for nylig er oversendt til Folketingets Social- og Ældreudvalg. Det mener flere fagfolk, efter fem forskere i to år har kulegravet forholdene inden for særforsorgen – det, man engang kaldte åndssvageforsorgen. Resultatet er blevet en historisk udredning. Det skriver Dagbladet Information.

Staten havde ansvar for tusinder af borgere, der var anbragt i perioden 1933-80, enten fordi de blev anset for, hvad man dengang omtalte som åndssvage, fordi deres IQ var under 75, eller fordi de var døve, blinde, vanføre, talehæmmede eller epileptikere.

Rapporten er udarbejdet af forskere fra blandt andet Syddansk Universitet, Rigsarkivet og Forsorgsmuseet i Svendborg, og den dokumenterer med stribevis af eksempler mange af de overgreb, som de anbragte blev udsat for. Det kunne være vold, seksuelle overgreb eller unødig brug af magt som fiksering, indespærring eller tvunget sengeleje, og det har især været udbredt og anvendt inden for åndssvageforsorgen gennem hele perioden. Rapporten konkluderer, at på trods af at staten overtog ansvaret for særforsorgen, har der ikke været gennemført et egentligt systematisk tilsyn fra statens side med de forhold, som de anbragte levede under.

Må aldrig gentage sig

Efter at have brugt to år på at gennemgå et omfattende arkivmateriale og interview med en række tidligere anbragte er forfatterne bag udredningen mest overraskede over "omfanget af vold og tvang" og "den manglende retssikkerhed for anbragte i åndssvageforsorgen," siger Klaus Petersen, professor ved SDU, til Dagbladet Information.

En række eksperter har haft lejlighed til at læse rapporten. En af dem er Knud Aarup, tidligere direktør i Socialstyrelsen. Han kalder det for "en grundig og forskningsmæssig solid rapport", som afspejler "et kapitel i dansk socialhistorie, som aldrig må gentage sig".

Som direktør i Socialstyrelsen havde Knud Aarup ansvaret for fremsendelse af den første Godhavnsrapport, der beskrev forholdene på en række børnehjem, herunder drengehjemmet Godhavn. Derfor er han ikke som sådan overrasket over de afdækninger, som forskerne nu kommer frem til. Alligevel kalder han udredningen for "skræmmende læsning".

"Det gælder især et par af konklusionerne. For det første at behandlingen af åndssvage har været så gennemgående rædselsfuld. De er simpelthen ikke set som mennesker i egen ret, og de er systematisk udsatte for overgreb. For det andet er jeg skræmt over, at den eugeniske (racehygiejniske, red.) tænkning er så tydelig især over for mennesker med psykisk funktionsnedsættelse. Vi ved også, at den har præget tilgangen til bøsser og prostituerede," siger han til Information.

Også historiker og journalist Bjarne Hesselbæk, der selv har arbejdet blandt andet på åndssvageanstalten Rødbygård og har beskrevet de udviklingshæmmedes historie, er imponeret over, hvor vidt omkring udredningen kommer.
Det er "et pokkers godt arbejde om tvang og overgreb", som han udtrykker det over for Information.

Var i hele samfundet

Lene Koch har beskæftiget sig med dele af særforsorgen i 25 år og har skrevet flere bøger om racehygiejne og tvangssterilisationer. Hun finder rapporten "supergrundig og meget sober". Men hun er knap så overrasket over den udbredte brug af vold og tvang inden for åndssvageforsorgen.

"Åndssvageforsorgen er et billede af samfundet, som det har været på forskellige tidspunkter. Og ja, der var en betydelig råhed og brutalitet, men den fandtes i hele samfundet. Det var ikke specifikt for særforsorgen, den var der også i ægteskaber, på godser og arbejdspladser, så for mig er det ikke den store overraskelse, at man også finder det på åndssvageanstalterne. Men det gør det naturligvis ikke mindre kritisabelt," siger hun til Information.

Såvel Godhavnsdrengene som de såkaldte grønlandske eksperimentbørn har tidligere modtaget en officiel undskyldning for de overgreb, de blev udsat for, mens de var i statens varetægt. Det er uundgåeligt, at den ny udredning vil sætte gang i en diskussion om, hvorvidt en undskyldning til de anbragte i særforsorgen også vil være på sin plads. Men det spørgsmål har udredningens forfattere bevidst ikke taget stilling til.

"Det er et politisk spørgsmål, så det overlades til politikerne," siger Klaus Petersen.

Foreløbig ønsker social- og ældreminister Astrid Krag (S) ikke at vurdere, om der er basis for en eller flere nye undskyldninger. "Vi har modtaget udredningen og vil studere den nøje, før vi beslutter, hvad der nu skal ske," skriver ministeren i en mail til Information.

ka