Flere end 17.000 har takket nej til genoplivning ved hjertestop

KORT NYT
17. JAN 2026 10.14

Det er godt et år siden, at alle borgere over 60 år fik muligheden for at takke nej til at blive genoplivet, hvis de falder om med et hjertestop. Og efter et år har 17.389 borgere frabedt sig at få livreddende hjælp af læger, sygeplejersker eller andet sundhedspersonale ved hjertestop, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som DR har fået trukket 7. januar. Det svarer til omkring én procent af borgerne over 60 år. 

Siden 2019, da Styrelsen for Patientsikkerheds nye retningslinjer for genoplivning trådte i kraft, og alderdomssvækkelse blev fjernet som kriterie til at fravælge genoplivning, har det været en mærkesag for Ældre Sagen, at også raske borgere skal have muligheden for at kunne frabede sig at blive genoplivet ved hjertestop. 

- I Ældre Sagen har vi ikke en holdning til, hvor mange danskere der skal have tilmeldt sig ordningen, for at det er en succes. Det der er vigtigt for os er, at viden om muligheden for at sige nej er kommet bredt ud i befolkningen, og at man også har nogle gode snakke med sin læge og sine nærmeste, inden man træffer beslutningen om, at man vil tilmelde sig, siger seniorkonsulent i Ældre Sagen Signe Mathilde Dalsgaard til DR.

esl

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/flere-end-17-000-har-takket-nej-til-genoplivning-ved-hjertestop

GDPR