AARHUS: Sundhed og Omsorgsforvaltningen i Aarhus Kommune indfører ansættelsesstop for administrative medarbejdere, administrative ledere og strategiske chefer. Det skriver Århus Stiftstidende.
Ansættelsesstoppet kommer, dagen efter at kommunen under en teknisk gennemgang for lokale medier måtte afsløre, at kommunen er faretruende tæt på at sprænge servicerammen på grund af stigende udgifter på især socialområdet.
Derfor skal kommunen spare 160 mio. kr. på tværs af fem magistratafdelinger. Her er Sundhed og Omsorgsforvaltningens del af regningen 90 mio. kr.
- Vi har pengene i Sundhed og Omsorg, men Aarhus Kommune skal samlet set overholde den økonomiske ramme. Derfor er vi nødt til at tilpasse vores forbrug. Det er et paradoks: Vi har pengene, men vi må ikke bruge dem. Det er vigtigt at understrege, at vi gør vores absolut bedste for, at det ikke får konsekvenser for borgerne, siger sundhed- og omsorgsrådmand Metin Lindved Aydin (R).
Udover ansættelsesstoppet begrænser forvaltningen sine indkøb af blandt andet møbler, IT-udstyr, inventar, velfærdsteknologi, hjælpemidler og træningsudstyr, og en række kompetenceudviklingsaktiviteter sættes på pause.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.









