Flere og flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund arbejder ved siden af kontanthjælpen, oplyser Beskæftigelsesministeriet. Generelt er andelen af personer også steget markant, således var det i april 2018 7,3 pct., der havde småjob med ordinære løntimer, mens tallet i april 2016 var 4,7 pct.
Ministeriets tal viser, at det især er ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere mv., der står for stigningen. Det betyder, at der pr. april 2018 var næsten dobbelt så mange som i april 2016, der arbejder i småjob ved siden af deres ydelse.
Tidligere har ministeriet også oplyst, at flere er kommet ud af kontanthjælpssystemet de sidste to år, og ud af de tilbageværende, er der altså flere, der arbejder ved siden af.
Kvinderne står for den største stigning
Dykker man endnu længere ned i tallene, viser de, at det særligt er kvinderne med ikke-vestlig baggrund, som får en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.
I april 2018 var antallet af ikke-vestlige indvandrerkvinder, der arbejder ved siden af kontanthjælpen, på mere end 1.300. To år tidligere var det bare 740 kvinder, og det er ifølge beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) positivt, da kvinderne 'har en udfordring med at komme ind på arbejdsmarkedet'.
- Vi har set eksempler på, at småjob kan være et skridt på vejen mod at forsørge sig selv. De, der har stået udenfor arbejdsmarkedet i mange år, får måske ikke et fuldtidsjob fra den ene dag til den anden, men småjob kan være et trin på vejen. Det at få anerkendelsen i form af en lønseddel og at være en del af et fællesskab, kan have en kæmpe betydning for den enkelte, siger ministeren.
Han peger desuden på, at en af årsagerne til stigningen kan være 225-timersreglen, som trådte i kraft i netop april 2016, samt de generelt gode konjunkturer. Dog understreger han også, at opgaven langt fra er løst, og allerhelst så han gerne endnu flere i job og selvfølgelig 'helt ud af kontanthjælpssystemet'.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
