
Kvinder lever gennemsnitligt længere end mænd, og derfor kan det næppe undre nogen, at der også bor flere kvinder end mænd på plejehjemmene.
Det er imidlertid ikke den eneste forklaring på, at to tredjedele af beboerne på plejehjem og i plejeboliger er kvinder. Det fremgår af en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
For også når man ser på andelen af mænd og kvinder i de forskellige aldersgrupper, der er flyttet i plejehjem eller -bolig, ligger kvinderne højst. Forskellen stiger gradvist fra 80 år og bliver større og større.
Fx bor 28,9 pct. af de 90-årige kvinder på plejehjem eller i plejebolig, mens det kun gælder 20,1 af de 90-årige mænd.
Fordelt på regioner har Hovedstaden den største andel af de ældre på plejehjem eller i plejebolig, nemlig 3,7 pct. af borgerne på 65 år og derover. Lavest andel har Region Sjælland med 2,7 pct.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.