dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Kommunalvalget – og valgkampen – er et oplagt tidspunkt at give håndtryk på, at kommuner og civilsamfund skal styrke samarbejdet, siger Anna Bjerre, formand for Frivilligrådet.
Søren Kjeldgaard

Frivilligrådet: Brug de frivillige mere

Samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund om at løse samfundets komplekse sociale problemer kan styrkes med fem greb.
18. SEP 2025 9.33

Frivilligrådet mener, at der ligger et stort uindfriet potentiale i øget samarbejde mellem kommuner og civilsamfund og kommer derfor med fem anbefalinger til, hvordan det kan styrkes.

Formålet er at hjælpe flere mennesker i udsatte livspositioner, fx børn i psykisk mistrivsel, ensomme ældre og unge uden job eller uddannelse.

- Vi oplever stor vilje fra kommunerne til at styrke samarbejdet med den frivillige sociale sektor. Så kommunalvalget den 18 november – og valgkampen op til – er et oplagt tidspunkt at give håndtryk på det. Det kommer vi nu med disse fem anbefalinger til, siger Frivilligrådets formand, Anna Bjerre.

Nødvendigheden af et styrket samarbejde er ikke blevet mindre, i takt med at reformstormen er blæst ind over landet, understreger hun.

- Reformer som Barnets Lov, Ældrereformen og 10-års planen på psykiatriområdet tildeler alle civilsamfundet – herunder den frivillige sociale sektor – vigtige roller. Jeg ved fra en del ærlige kommuner, at de gode ord i reformteksterne ikke altid er så ligetil at omsætte til hverdagens arbejde, uanset stor politisk vilje hertil. Det hjælper vi i frivilligsektoren gerne med og mener, at vi sammen kan skabe meget bedre løsninger for mennesker i udsatte livspositioner, end vi kan hver for sig.

De fem anbefalinger til kommunalpolitikerne er:

  • Prioriter samarbejdet med civilsamfundet politisk
  • Lær den frivillige sociale sektor og dens værdi at kende
  • Se samarbejde som en faglighed
  • Skab et attraktivt fundament for frivillighed
  • Se samarbejdet som en fremtidssikring

Frivilligrådet er et uafhængigt statsligt råd under Social- og Boligministeriet. Rådet rådgiver social- og boligministeren og Folketinget om den frivillige sektors rolle og involvering i løsningerne af sociale samfundsudfordringer.

Den fulde version af anbefalingerne kan ses her.

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/frivilligraadet-brug-de-frivillige-mere

GDPR