dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Gribskov lykkes med flere ufaglærte i plejen

KORT NYT26. SEP 2023 15.30

GRIBSKOV: Det går fremad med rekrutteringen i Gribskov Helhedspleje. Der er færre vakancer og et deraf faldende vikarforbrug. Gribskov kommune er blevet en mere attraktiv arbejdsplads, og der er bedre balance mellem antallet af opgaver og medarbejdere, oplyser sn.dk.

Der kommer flere medarbejdere ind, end der er medarbejdere, der siger op. Og siden september sidste år er der med få undtagelser, måned for måned, sket et fald i vikarforbruget, der i august lå på det laveste niveau målt i perioden, beretter centerchef for Sundhed og Omsorg, Mette Bierbaum.

Blandt andet har man fået lov på forsøgsbasis at ansætte flere ufaglærte medarbejdere i plejen hen over sommerferien, og det har man haft gode erfaringer med. Desuden peger Bierbaum på stabilitet i ledelseslagene, faglige koordinatorer og en “robusthed i organisationen” og deraf følgende bedre introforløb for nye medarbejdere.

ka

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.