Ældre og sundhed. Det er emner, der typisk fylder i den kommunalpolitiske debat om, hvem der skal bære borgmesterkæden de næste fire år. Men meget tyder på, at handicapområdet også vil fylde i det kommende kommunalvalg. Det skriver fagbladet Socialpædagogen.
I en undersøgelse blandt 1.775 kandidater, der stiller op til kommunalvalget i november, svarer 88 pct., at handicapområdet er kernevelfærd på linje med ældreområdet og sundhedsområdet. De 1.775 kandidater er med i Socialpædagogernes kandidattest (Kandidattest.dk), hvor kandidaterne er blevet bedt om at forholde sig til 20 socialpolitiske emner. 86 pct. af kandidaterne svarer desuden, at kommunen ikke bør anvende færre ressourcer på handicapområdet i den kommende valgperiode.
Ifølge kommunalforsker og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch er det faktum, at så mange kandidater på tværs af partierne ligestiller handicapområdet med ældre- og sundhedsområderne, et udtryk for en udpræget opbakning til velfærdssamfundet. Dog mener han ikke, at handicapområdet er et emne, der kan konkurrere med børn, ældre og sundhed i den offentlige debat, da disse emner generelt appellerer til flere vælgere.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.