Her er tosprogede børn bedst og dårligst til dansk ved skolestart

Næsten hvert andet barn (47 pct.) med indvandrer- eller efterkommerbaggrund, der begynder i skole, har svage dansksproglige kompetencer i deres talesprog. Når det gælder før-skriftsprog, altså fx interesse for lyde og bogstaver, har hvert tredje (34 pct.) af børnene svage dansk-kompetencer.

Det konkluderer en ny analyse fra Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed, som har sammenlignet børnenes sprogfærdigheder på tværs af kommuner. Helt konkret har man sammenlignet resultater fra "sprogvurdering 3-6", som bruges i mange kommuner, i årene 2019-2021 og med resultater fra 52 kommuner.

Enheden har tidligere i en analyse påvist, at børn med indvandrer- eller efterkommerbaggrund har svage danskkompetencer ved skolestart, hvilket ifølge analysen er forventeligt, da det er velkendt i forskning, at tosprogede børn er forsinkede i deres dansksproglige udvikling i forhold til børn med kun et sprog.

Men den nye analyse viser, at der er store forskelle mellem kommunerne. For talesprog varierer det fra ca. 30 til ca. 60 pct. af børnene, der har svagt sprog, mens det for før-skriftsprog varierer fra ca. 20 til knap 60 pct.

Når det gælder talesprog, er andelen med svagt sprog lavest i Frederiksberg, Kalundborg, Aabenraa, Lejre og Billund kommuner. Værst ser det ifølge tallene ud i Ringsted, Nyborg, Guldborgsund, Thisted og Brønderslev.

 

Når det gælder førskrift-sprog, er andelen med svagt sprog lavest i Frederiksberg, Gladsaxe, Horsens, Herning og Kalundborg. Værst ser det ud i Holbæk, Thisted, Guldborgsund, Jammerbugt og Fredericia.

 

Benchmarkingenheden har imidlertid også regnet på, hvordan tallene ser ud, hvis man tager højde for kommunernes forskellige børnesammensætning. Det kan fx være oprindelsesland, forældres uddannelsesniveau, beskæftigelse og indkomst og type af dagtilbud før skolestart.

Selv om man tager højde for det, er der stadig forskelle mellem kommunerne.

Når det gælder talesprog, er der færrest med svagt sprog i forhold til det forventelige i Kalundborg, Holstebro, Lejre, Frederikssund og Norddjurs. Værst ser det ud i Ringsted, Thisted, Brønderslev, Nyborg og Ikast-Brande.

 

Når det gælder førskrift-sprog, er der færrest med svagt sprog i forhold til det forventelige i Kalundborg, Lejre, Herning, Næstved og Holstebro, mens det ser værst ud i Holbæk, Thisted, Brønderslev, Ballerup og Fredensborg.

Analysen konkluderer også, at de kommuner, som har klaret sig godt i en tidligere analyse om børns sprog, med få undtagelser også klarer sig godt, når man kun kigger på sproget blandt indvandrer- og efterkommerbørn.

Hele rapporten kan hentes her.

Se, hvordan de enkelte kommuner klarer sig, her.

Et ledelsesresumé kan findes her.