DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job
Foto: Horsens Kommune

Horsens henter velfærds- og sundhedsdirektør i Favrskov

Jes Svenninggaard afløser pensionerede Karin Holland.
23. MAR 2021 10.35

HORSENS: Horsens Kommune har ansat Jes Svenninggaard som velfærds- og sundhedsdirektør. Han tiltræder 1. maj og afløser Karin Holland, som er gået på pension.

Den nye direktør er 38 år og uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2009 og i 2014 master i Business Administration (MBA) sammesteds.

Han kommer fra en stilling som handicap- og psykiatrichef i Favrskov Kommune gennem fem år. Inden da var han fem år i Silkeborg Kommune - blandt andet i tre år som leder af voksenhandicap-området.

I sit nye job får Jes Svenninggaard det øverste ansvar for at levere service og velfærd til de ældre, til borgere med handicap eller psykisk sygdom og til socialt udsatte. Han bliver derudover en del af Horsens Kommunes direktion sammen med to andre fagdirektører og kommunaldirektøren.

mk