Kommuner frygter, at ny arbejdspligt bliver et administrativt monster

Tirsdag vedtog et flertal i Folketinget, at der fra 2025 bliver indført arbejdspligt på op til 37 timer om ugen for personer, der modtager ydelser i kontanthjælpssystemet, og som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet. Og det er kommunens ansvar at sammensætte indsatsen ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers forudsætninger og helbred.

Dermed venter der kommunerne en enorm opgave, da det i praksis betyder, at de skal finde beskæftigelse til ca. 13.000 kontanthjælpsmodtagere. En opgave, der allerede er udfordret, lyder det fra arbejdsmarkedsforsker Magnus Paulsen Hansen i Danske Kommuner.

- Mange kommuner har allerede i dag meget svært ved at finde meningsfulde nyttejob. Nu skal antallet mangedobles, og det bliver efter min mening en næsten umulig opgave for kommunerne at finde så mange nyttejob, siger han.

Desuden frygter flere af kommunerne for det administrative pres, som opgaven fører med sig. Blandt andre beskæftigelseschef i Nyborg Kommune Merete Gommesen, der understreger, at "detaljegraden er meget høj, og jeg frygter, at det bliver en kæmpe administrativ opgave," og formentlig en af dem, der kommer til at koste ekstra hænder, mener hun.

Den nye arbejdspligt træder i kraft efter årsskiftet, hvor den vil gælde for personer på den nuværende selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og fra 1. juli vil alle på den nye mindstesats blive omfattet af den nye arbejdspligt. 

- Med arbejdspligten sikrer vi en endnu tættere kobling mellem ret og pligt i ydelsessystemet for en gruppe af borgere, som i alt for mange tilfælde har gået hjemme og modtaget en offentlig ydelse uden at være en del af det arbejdende fællesskab, udtalte beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) tirsdag. 

ap