Lone er 40 år og født med en hjerneskade. Hun er mentalt retarderet, har epilepsi og har ikke udviklet et talesprog. Hun vurderes kognitivt til at være omkring to år gammel.
Hun er et eksempel på det stigende antal sårbare voksne, som kræver hjælp nærmest døgnet rundt, og hvis udgifter til sociale botilbud løber op i over to millioner kroner om året.
Dem kommer der flere og flere af. På bare to år er antallet af disse særligt dyre borgere i botilbud steget med 15 procent. De allerdyreste sager koster helt op til ti millioner kroner årligt, skriver Ugebrevet Mandag Morgen.
Det kan mærkes i de kommunale pengekasser. For når udgifterne stiger med milliarder af kroner på det specialiserede socialområde, bliver kommunerne tvunget til at finde pengene på andre velfærdsområder som ældrepleje, daginstitutioner og folkeskoler.
Steget med 15 procent
Der er dog meget stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner tackler denne udfordring. Nogle kommuner har op til fem gange så mange borgere i dyre botilbud sammenlignet med de kommuner, som har færrest.
Det viser en analyse af området foretaget af KL og Komponent, som analyserer og rådgiver om de kommunale velfærdsområder. Projektleder og chefkonsulent i Komponent Maibritt Kuszon mener, at der er noget at gøre for de enkelte kommuner.
- Der har været en meget stor vækst i antallet af dyre enkeltsager over to millioner kroner de senere år. Nogle kommuner har slået op i banen og tror ikke, de kan påvirke udviklingen. Der findes da heller ikke et quickfix. Men der er meget stor variation mellem kommunerne, og det viser, at der er lokale handlemuligheder, der kan nedbringe udgifterne, siger Maibritt Kuszon til Mandag Morgen.
Den nye analyse anslår, at antallet af voksne danskere i sociale botilbud til over to millioner kroner nu er oppe på 2.322. Det er en vækst på 15 procent på bare to år, når prisen for de enkelte botilbud bliver korrigeret for inflation.
Mange forklaringer
Der er mange forklaringer på det stigende antal. Nogle kommunale socialchefer forklarer det med et generelt stigende antal borgere, og at borgerne har mere komplekse udfordringer i dag. Andre forklarer det med, at de private botilbud bliver dyrere, hvilket kan føre til, at flere borgere får mærkatet ’særligt dyre’. Og så medicinerer vi i Danmark heller ikke længere til passivitet, hvis borgerne har uhensigtsmæssig adfærd.
Nu kunne man måske tro, at landets større kommuner har mange flere muskler end de mindre kommuner og derfor har langt bedre forudsætninger for at sikre billigere botilbud til deres borgere med væsentlige og varige funktionsnedsættelser.
Men sådan hænger virkeligheden ikke sammen.
Analysen dokumenterer, at der ikke er en udbredt sammenhæng mellem størrelsen på de enkelte kommuner og antallet af særligt dyre borgere i botilbud. Udfordringen er lige så stor i små kommuner med under 20.000 indbyggere som i de større kommuner.
Analysen afliver også en udbredt myte om, at socialt udfordrede kommuner har en større andel af særligt dyre enkeltsager. Det er heller ikke tilfældet.
Det er især de meget dyre sager, som er steget de senere år. Der er således sket en vækst på over 60 procent i sager til over 2,5 millioner kroner årligt.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
