LANGELAND: Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil undersøge forholdene i Langeland Kommunes familieafdeling, som de seneste år har været underlagt omfattende kritik. Det skriver Fyens Stiftstidende.
En sag, hvor Langeland Kommune efter krav fra Ankestyrelsen har været tvunget til at genbesøge flere hundrede kritiserede børnesager pga. mistanke om fejl og lovbrud.
At ministeriet nu selv vil undersøge familieafdelingen, sker på trods af, at Ankestyrelsen i august besluttede ikke at gå videre med en tilsynssag.
Ankestyrelsens begrundelse for at droppe tilsynssagen var, at Langeland Kommune har sat så mange tiltag i værk for at rette op, at styrelsen i stedet vil nøjes med at følge udviklingen.
Det mener ministeriet dog ikke er tilstrækkeligt, og beslutningen kommer efter et åbent samråd 9. december, hvor problemerne på Langeland var på dagsordenen for de relevante ministerier for fjerde gang, siden sagen begyndte at rulle i 2022.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser ikke, hvad undersøgelsen konkret omfatter.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.





