SILKEBORG: Foreningen "Stemmer På Tværs", som støtter særligt sårbare i Silkeborg Kommune, har købt en kolonihave, som en gruppe nuværende og tidligere misbrugere kan bruge. Det skriver TV 2 Østjylland.
Aftalen i "Stemmer På Tværs" er, at brugerne af kolonihaven ikke må indtage alkohol eller stoffer, når de befinder sig i kolonihaveforeningen. Kolonihaveforeningens formand, Malou Larsen, fortæller til lokalmediet, at de nye havebrugere er meget velkomne.
- Det er dejligt, at vi får nogle andre mennesker ind i foreningen. Det er godt, at der er plads til forskelligheder, og at vi kan rumme hinanden, siger hun.
En af brugerne af kolonihaven hedder Charlie Almar. Hun håber, at kolonihaven og fællesskabet kan hjælpe hende ud af hendes misbrug.
- Det hjælper at komme ud, møde andre og få noget positivt ind i hverdagen i stedet for bare at sidde alene med sine problemer, siger Charlie Almar til TV 2 Østjylland.
"Stemmer På Tværs" står blandt andet for at forvalte indtægten for salget af hjemløseavisen Hus Forbi i Silkeborg. Derudover financierer foreningen dens initiativer ved at afhente pant hos private og erhverv, og så har foreningen også sponsorer og ambassadører.
Foreningens plan er blandt andet at opføre en tipi og et drivhus, som den har fået doneret til kolonihaven.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.