Når samarbejdet går skævt: Plejehjemsansatte føler sig truet med medier og handlingslammede

ESBJERG: Når dialogen mellem plejepersonale og pårørende går i hårdknude, rammer det ikke kun de ældre, men også arbejdsmiljøet for medarbejderne.

Det viser en ny undersøgelse fra Tænketanken Mandag Morgen, som har kortlagt samarbejdet på tre plejehjem i Esbjerg Kommune. Undersøgelsen er bestilt af kommunens Sundheds- og Omsorgsudvalg efter en række kritiske mediehistorier om bl.a. rengøring og kost på plejehjemmene.

Undersøgelsen bygger på interviews med både pårørende, ansatte og ledere, og den viser, hvordan samarbejdet ofte præges af gensidige frustrationer.

Medarbejderne fortæller, at de føler sig fagligt handlingslammede og undgår dialogen af frygt for at blive omtalt kritisk i medierne. Omvendt beskriver pårørende en følelse af magtesløshed - og ser medierne som sidste udvej.

Fem dilemmaer og et behov for handling

Rapporten identificerer fem centrale dilemmaer, der spænder ben for samarbejdet. Det handler blandt andet om, hvordan man afstemmer forventninger, hvordan pårørende bedst støttes, og hvad man stiller op, når deres ønsker ligger uden for det ledelsesmæssige handlerum.

Formanden for Sundheds- og Omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune, May-Britt Andrea Andersen (S), er glad for, at forholdet mellem de pårørende og ansatte er blevet undersøgt nærmere. 

- Jeg synes for så vidt, at alle de rejste dilemmaer er væsentlige at få set nærmere på og finde gode løsninger på. Men jeg synes, at hjælp og støtte til de pårørende i den ofte meget svære situation, de står i, må være en af de ting, der påkræver lidt ekstra opmærksomhed, siger hun til DK Nyt.

Hun peger blandt andet på, at et kompetenceløft blandt medarbejderne kan være en vej frem. Ikke fordi personalet ikke forsøger, men fordi kommunikationen ikke altid lykkes i praksis.

- Jeg tror ofte, udfordringerne opstår, fordi vi ikke taler samme sprog, eller ikke får oversat det, vi gør, til et borgernært sprog. Derfor tænker jeg, at et kompetenceløft kan være en del af løsningen, siger hun og fortsætter:

- Det er jo ikke, fordi vores personale ikke forsøger at støtte og vejlede, men måske er indsatsen ikke altid fyldestgørende, og måske lykkes vi ikke altid med at gøre opmærksom på de tilbud kommunen har til de pårørende.

Medarbejdere føler sig truet

Undersøgelsen viser, at kritikken fra pårørende påvirker både medarbejdere og ledere markant. Mange ansatte beskriver en følelse af faglig afmagt, mens ledere oplever trusler om omtale i medierne.

- For medarbejdere og ledere har det stor betydning, når de får kritik fra pårørende. De beskriver, hvordan de nogen gange føler sig fagligt handlingslammede, og langt de fleste ledere har oplevet at blive truet med medierne. Så den hårde tone, som i virkeligheden kan være udtryk for pårørendes afmagt, har store konsekvenser, siger Dorit Wahl-Brink, seniorrådgiver i Tænketanken Mandag Morgen.

Men det er tilsvarende svært at være pårørende, "og svært at se sin kære forfalde", supplerer hun:

- Og selvom plejehjemmene gør meget for, at hverken borgerne eller de pårørende skal føle, at de bare er en brik i et puslespil, så er der rammer, som kan være svære at komme udenom.

Et af de fund, der overraskede May-Britt Andrea Andersen mest, var, at flere pårørende ikke kan huske, at der har været en indflytningssamtale - en samtale, der ellers skal sikre god forventningsafstemning fra begyndelsen.

- Det siger noget om, hvor påvirket man kan være som pårørende i situationen. Og det bekræfter mig i, at der er behov for mere tydelig kommunikation og støtte, siger hun.

Udvalget har nu bedt forvaltningen komme med forslag til, hvordan dialogen og samarbejdet med de pårørende kan styrkes.

Resultaterne af undersøgelsen præsenteres officielt på et udvalgsmøde i kommunen 16. juni, og til september inviteres ledere, tillidsrepræsentanter og andre fagpersoner til et fælles læringsrum med fokus på de faglige erfaringer fra undersøgelsen.