dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Carsten Bundgaard, Ritzau Scanpix.

Næstformand tager over i FOA efter Dennis Kristensen

Mona Striib vandt sikkert i kampvalg over Nanna Højlund
25. APR 2018 12.27

FOA har valgt sin hidtidige næstformand Mona Striib som forbundsformand. Det skete på en ekstraordnær kongres, hvor næstformanden siden 2004 vandt sikkert i et kampvalg mod den tidligere forbundssekretær, nu LO-næstformand Nanna Højlund.

Efter 14 år som næstformand i parløb med den nu afgåede formand Dennis Kristensen er Mona Striib inde i alle detaljer og fuldt funktionsduelig fra starten, men på det topprioriterede overenskomstområde bliver det alligevel forgængeren der fortsætter den igangværende proces. Vi vil ikke skifte hest i vadestedet, sagde den nyvalgte formand i sin takketale.

Mona Striib er 57 år og blev tillidsvalgt første gang i 1979. I 1992 blev hun formand for det daværende Husligt Arbejderforbunds afdeling i Kolding og senere først næstformand og siden formand for afløseren FOA samme sted, inden hun rykkede op i den landsdækkende organisation som forbundsnæstformand.

Hun har desuden sæde i LO's hovedbestyrelse og flere LO-udvalg og er bestyrelsesformand for PenSam Bank og PenSam Forsikring.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/naestformand-tager-over-i-foa-efter-dennis-kristensen

GDPR