Næsten halvdelen af de kvinder, der får hjælp på danske krisecentre, har etnisk minoritetsbaggrund. Relativt set betyder det, at kvinder med indvandrer- eller efterkommerbaggrund søger krisecenterhjælp tre gange så ofte som kvinder med dansk majoritetsbaggrund.
Sådan lyder det i en Vive-rapport, Etniske minoritetskvinder, udsathed for vold og muligheder for støtte.
Dem, der ikke søger hjælp
Rapporten konkluderer blandt andet, at nogle af årsagerne til overrepræsentationen blandt ikke-danske kvinder er svage sociale netværk og stærke kulturelle normer imod skilsmisse, hvilket kan gøre det svært for kvinderne at forlade voldelige forhold.
Derfor skal vi være bedre til at forebygge. Men det kræver mere viden om udfordringerne, hvilket også er incitamentet for rapporten.
Anika Liversage er professor ved Vive og står bag den nye rapport, som består af otte selvstændige og kortfattede kapitler, der dækker emner som personlige beretninger, familiens rolle ved skilsmisse, betydningen af at være en familie på tværs af grænser samt mulighederne for at støtte kvinderne. Ifølge rapporten er det særligt de kvinder, der ikke søger hjælp, selvom de lever med vold, der er svære at gribe:
- Det kræver ressourcer og viden at række ud efter hjælp. Og i nogle tilfælde har kvinderne så ringe viden om deres rettigheder og muligheder i Danmark, at de bliver i et voldeligt forhold. De kan være bange for, at myndighederne vil tage deres børn, eller at de mister retten til at bo i Danmark, hvis de bryder ud af forholdet, siger Anika Liversage, professor MSO (professor med særlige opgaver).
Fakta om rapporten
Projektet bygger på i alt 67 interviews med følgende tre grupper:
Kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, der har haft personlige oplevelser med vold og/eller kontrol. Det drejer sig såvel om kvinder, der er født og opvokset i Danmark, som kvinder, der er kommet til Danmark som voksne, primært via familiesammenføring.
Offentlige hjælpeinstanser, der enten yder hjælp til sådanne kvinder eller på anden vis kommer i kontakt med dem i deres professionelle virke. Det har omfattet interviews med bl.a. socialrådgivere, sundhedsplejersker og sikkerhedskonsulenter.
Andre aktører, der også yder forskellige former for hjælp og støtte til etniske minoritetskvinder udsat for vold og/eller kontrol. Det har omfattet interviews med bl.a. krisecentermedarbejdere og foreningsmedarbejdere. En del af empirien udgøres af interviews med både ansatte og frivillige i den Odense-baserede forening Søstre mod Vold og Kontrol.
Kilde: Rapporten, Etniske minoritetskvinder, udsathed for vold og muligheder for støtte
Overblik over de otte kapitler
De otte kapitler i rapporten belyser forskellige aspekter af problemstillingen og giver både personlige og forskningsbaserede perspektiver, som samlet set kan være behjælpelig med at få indblik i udfordringerne.
Herunder kan du få et kort oprids over kapitlernes indhold.
En personlig forhistorie – Anika Liversage deler sin egen berøring med migration og de oplevelser, der har formet hendes forskning på området.
En verden i bevægelse – Kapitlet undersøger, hvordan migration bringer forskellige forståelser af køn og seksualitet i tæt kontakt, hvilket kan skabe spændinger i etniske minoritetsfamilier og føre til vold og kontrol.
Mirhas historie – Et interview med en ung kvinde, der fortæller om sin families reaktion, da hendes søster indledte et forhold uden forældrenes viden. Historien viser de komplekse dynamikker i familiekonflikter.
Usikre opholdstilladelser – Hvordan stramninger i udlændingelovgivningen øger sårbarheden for etniske minoritetskvinder i voldelige forhold, der frygter for deres opholdstilladelse, hvis de forlader deres mænd.
Familiens rolle – Interviews med kvinder, der har oplevet både modstand og støtte fra deres familier i forbindelse med at forlade voldelige ægtemænd.
Når familiekonflikter overskrider grænser – Kapitlet fokuserer på barnebortførsler og ”dumping” af kvinder i oprindelseslande som strategier i familiekonflikter.
En peer-to-peer indsats – Foreningen Søstre mod Vold og Kontrol arbejder med frivillige kvinder fra etniske minoritetsmiljøer, som hjælper andre kvinder med at bryde fri af vold og kontrol.
Brobygning til den rette hjælp – Beskriver de udfordringer, kvinder møder, når de opsøger myndighederne, samt nødvendigheden af en håndholdt indsats for at sikre effektiv støtte.
Du kan læse den fulde rapport og mere om de otte kapitler via linket her.
vinder med ikke-dansk oprindelse er oftere på krisecentre. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Krisecentrene tager imod kvinder,
Nu har Vive udgivet en rapport, der
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
