Ny regering føler sig ikke bundet af løfte om undskyldning til anbragte

For et halvt år siden lovede den daværende socialminister Astrid Krag (S), at de tidligere anbragte under særforsorgen fortjente en undskyldning. Det var "det eneste rigtige", som ministeren udtalte til Information på baggrund af en omfattende historisk udredning, der beskrev massive overgreb, udstrakt brug af tvang og manglende effektivt tilsyn i årene 1933-1980.

Astrid Krags løfte blev ikke indfriet før valget. Og med dannelsen af SVM-regeringen er løftet om en undskyldning tilsyneladende bortfaldet. I hvert fald føler regeringen sig ikke forpligtet af det, skriver Information.

Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skriver således i en mail til Information, at regeringen "endnu ikke (har) taget stilling til spørgsmål vedrørende den historiske udredning af sær- og åndssvageforsorgen", da den først er tiltrådt den 15. december. Uddybende oplyser ministeriets presseafdeling, at regeringen »helt generelt« ikke har truffet en beslutning vedrørende udredningen, herunder om der skal gives en officiel undskyldning eller ej. Med andre ord er det uklart, om den nye regering overhovedet vil leve op til Astrid Krags løfte.

- Det er groft. Der blev afsat mange penge til at lave den undersøgelse, og så går de bare op i røg. Det var hårdt at deltage, og hvorfor skal vi stille op til alle de interview, hvis det ikke skal bruges til noget? Vi er ikke bare ting. Vi er mennesker af kød og blod, siger Hanne Klitgaard Larsen, som har bidraget til udredningen, fordi hun selv som polioramt baby i 1952 blev anbragt under særforsorgen.

Undring over proces

Flere handicaporganisationer stiller sig undrende overfor, at processen med at give en undskyldning er slået tilbage til start.

- Man iværksatte en historisk udredning for at se, om der var baggrund for en undskyldning. Og det viste den historiske udredning fuldstændigt entydigt, at der var, siger Anni Sørensen, landsformand for Lev, interesseorganisationen for borgere med udviklingshandicap og deres pårørende.

Også Susanne Olsen, landsformand for Dansk Handicapforbund, undrer sig.

- Jeg forstår ikke, hvorfor det ikke bare er helt naturligt, at Astrid Krags løfte følges op af den næste socialminister, fordi man ikke nåede at sige undskyld inden valget. Jeg ser det som et skridt baglæns, men der er rigtig mange mennesker, der er berørt af det her, og der er bestemt en forventning blandt de forskellige handicapgrupper om, at regeringen tager det op igen.

Den historiske udredning dækker perioden 1933-1980, hvor staten havde ansvaret for tusindvis af børn, unge og voksne, der var anbragt i særforsorgen, enten fordi de blev anset for, hvad man dengang omtalte som åndssvage, da deres IQ var under 75, eller fordi de var døve, blinde, vanføre, talehæmmede eller epileptikere.

Bag udredningen stod forskere fra blandt andet Syddansk Universitet (SDU), Rigsarkivet og Forsorgsmuseet i Svendborg, der med adskillige eksempler dokumenterede de massive overgreb, som mange af de anbragte blev udsat for. Selv om staten havde ansvaret for særforsorgen, blev der fra statens side ikke gennemført et egentligt systematisk tilsyn med de anbragtes forhold, konkluderede udredningen.

cwa