Mindst 23 kommuner har de seneste tre år taget forældretræningsprogrammet "Invest in Play" i brug som et tilbud til familier med børn i mistrivsel. Programmet er udviklet med støtte fra Lego Fonden og bygger på kendte psykologiske metoder, hvor leg er et centralt element. Det skriver Folkeskolen.dk.
Ifølge psykolog Line Møller Sletting, der har været med til at udvikle programmet, kan forældretræning gøre en markant forskel for både børns trivsel og adfærd. "Det er målrettet børn med udadreagerende adfærd, men det kan også være autistiske træk eller ADHD. I disse familier oplever forældrene ofte et højt stressniveau. Vi har mange forældre på kursus, som er pressede af børn med skolevægring. Men det er et bredt tilbud," siger hun.
De første danske evalueringer peger på, at tilbuddet både mindsker børns adfærdsproblemer og reducerer forældres stress. Effekten på børnene ligger på niveau med andre forældretræningsprogrammer, mens stressreduktionen hos forældrene er større end i sammenlignelige indsatser.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.








