
Nogle byrådspolitikere kunne ikke drømme om at arbejde politisk i Folketinget, men foretrækker byrådspolitik. Andre får dewrimod smag for muligheden for indflydelse - og vil endnu videre.
I Struerkredsen er den radikale Josefine Schlosser fra Lemvig byråd blevet udpeget som kredsens kandidat og også spids i Vestjyllands Storkreds, skriver Dagbladet Holstebro. Hun var som 20-årig næstyngste lokale kandidat ved KV21 og vil nu stå øverst på stemmesedlen i hele Midt- og Vestjylland, nr. et i sin egen valgkreds og nr. to efter den lokale kandidat i de øvrige.
I det vestjyske afløser Schlosser, der også sidder i regionsrådet, MF Andreas Steenberg (R), der fik partiets vestjyske kredsmandat og siden er skiftet til Østjyllands Storkreds.
Dagbladet kan også berette, at den tidligere Lemvig-politiker Stefan Agger (LA) har opgivet sit kandidatur til FV23 i Struerkredsen. Han begyndte sin politiske karriere hos De Konservative, hvor han med et godt valg kom i byrådet i første forsøg. Han gik så ud af personlige årsager, men stillede ved KV21 op for LA uden at blive valgt. Han har været folketingskandidat for K, før han skiftede til LA.
I Sønderborgkredsen er der opmærksomhed om, hvem der skal efterfølge tidligere minister Ellen Trane Nørby som V-spids. JydskeVestkysten noterer, at udover tidligere VU-formand Chris Preuss har to meldt sig: Niels Henning Bladt, der ellers er folketingskandidat for Kolding Nordkredsen, samt Mads Hagen, der stillede op til KV21 i Sønderborg uden at komme ind. Der er valg i dag 30. maj.
I Tønderkredsen har Venstre derimod fået valgt en spids. JydskeVestkysten kan melde, at 35 ud af 36 stemmeberettigede satte kryds ud for Tilde Holch Duedahl, der ikke havde modkandidat. Hun stillede op til byrådet ved KV21 uden at komme ind og erstatter Aabenraa-politikeren Philip Tietje, der tilbage i juni 2020 trak sig på den post, da han ikke skulle nyde noget af den daværende ballade i Venstre i Tønder, hvor borgmesteren blev vraget som borgmesterkandidat - og som er endt i en total lokal splittelse.
I Djurskredsen har K ifølge Adresseavisen Syddjurs valgt Kristian Damsgaard i stedet for Jane Christensen som spids. Hun blev ved FV19 tredje suppleant i Østjyllands Storkreds og blev tredje stedfortræder. K fik Mona Juul Valgt ind.
Rune Lund (EL), der har partiets tredje kredsmandat i Københavns Storkreds, stiller ikke op til næste folketingsvalg alligevel. Hans kone har fået job i Kenya de næste to år, hvorfor hele familien flytter til Kenya efter sommerferien.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.