Overblik: Det ved vi om regeringens ghettoudspil nu

Det skal være slut med boligområder, som kan karakteriseres som parallelsamfund, meddelte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under sin årlige nytårstale. Det endelige udspil fra regeringen fremlægges torsdag, men allerede nu er flere dele af udspillet blevet offentliggjort. Vi har samlet dem her

Ressourcestærke skal foran i køen
Regeringen vil have flere ressourcestærke borgere i det danske samfund til at flytte ind i de udsatte boligområder.

Derfor skal det nu gøres obligatorisk for kommunerne og boligforeninger at bruge ordningen 'fleksibel udlejning', hvor borgere under uddannelse eller med fast arbejde kommer forrest i køen, hvis de ønsker at bo i en lejebolig i et udsat boligområde. Det skriver DR Nyheder.

I dag er det kun en mulighed for kommunerne og boligforeningerne at indføre ordningen. Ifølge en undersøgelse fra 2012 fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd brugte 47 procent af boligforeningerne fleksibel udlejning.

Mere politi
Politiets indsats i de udsatte boligområder skal styrkes. Der skal foretages 25 større politiaktioner i områderne i 2018 go 2019. Desuden skal politiet, ifølge Berlingske, udpege personer, som er centrale i kriminaliteten.

Staten truer med at overtage ghettoområder
Boligområder på regeringens ghettoliste skal kunne eksproprieres af staten i særlige tilfælde. Det mener boligminister Ole Birk Olesen (LA), skriver Politiken. Han vil derfor kræve, at boligselskaber bag områder, der fire år i træk står på regeringens ghettoliste, skal komme med en plan for 'betragteligt' at mindske problemer med parallelsamfund.

Rent teknisk vil en beslagslæggelse foregå ved ekspropriation.

Hvis planen ikke overbeviser ministeriet, skal det være muligt at pålægge boligselskabet at opløse eller afvikle det pågældende boligområde. Forslaget vil indgå i regeringens ghettoudspil, der kommer torsdag.

- Afvikling vil sige, at alt skal ryddes eller sælges til andre boligformer. Ejerboliger, privat udlejning eller andelsboliger. Der vil fortsat være mulighed for op til 25 procent almene boliger, men området afvikles som almen boligorganisation, siger Ole Birk Olesen og forsikrer om, at beboere vil blive genhuset i tilsvarende eller bedre boliger.

Flere i arbejde og kontant belønning til kommuner
For at få flere i arbejde lokker regeringen kommunerne med kontante belønninger for at få indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i arbejde. Det samme gælder for kommuner, der får flere elever med ikke-vestlig baggrund til enten at bestå eller til at få højere karakterer end gennemsnittet i den samme gruppe året før.

For at illustrere hvor mange penge kommunerne kan få, har Økonomi- og indenrigsministeriet lavet et regneeksempel: Hvis en kommune kan få 60 ud af 100 elever med ikke-vestlig baggrund til at bestå, opnår den et tilskud på 1,5 mio. kr. Hvis den kan få 90 ud af 100 elever til at bestå får den et tilskud på 2,25 mio. kr.

På jobcentrene gælder det om at få flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i arbejde end året før.

- Vi vil gerne have, at kommunerne leverer nogle bedre resultater i forhold til at løfte integrationsindsatsen, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) til Politiken.

Samtidig vil regeringen sørge for færre arbejdsløse i områderne ved at trække kontanthjælpsmodtagere i ydelse, såfremt de flytter til et boligområdet på regeringens ghettoliste. Kommunerne forbydes samtidig at henvise kontanthjælpsmodtagere til boligområderne.

Indsatser for børn
Som en del af det kommende udspil skal kommunerne gennem en øget datadeling kunne opspore udsatte børn i ghettoområderne. Derudover skal straffen skærpes over for fagpersoner, der ikke indberetter, hvis børn mistrives.

- Vi foreslår, at kommunerne i højere grad får mulighed for at samkøre oplysninger. Der kan være børn, som i dag går under radaren og faktisk mistrives, som både oplever vold i hjemmet og social kontrol, men som ikke bliver opsporet, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K) til Ritzau.

I forhold til i øget grad at kunne straffe fagpersoner, som ikke underretter om børn i mistrivsel mener ministeren, at det er helt rimeligt, at man står til regnskab for det, siger hun:

- Vi har jo set nogle forfærdelige sager igennem årene, hvor der ikke er blevet reageret i tide, siger Mai Mercado.

Konkret foreslår regeringen, at hvis personale ikke overholder underretningspligten, skal de kunne blive straffet med bøde eller op til fire måneders fængsel. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen blive op til et år.

Sidst men ikke mindst ønsker regeringen altså, at børn fra boligområder på regeringens ghettoliste skal gå i daginstitution fra de er et år. Ellers skal kommunen afgøre, om børneydelser kan standses.

Samtidig ønsker regeringen, at højest 30 pct. af børnene i en daginstitution kommer fra boligområder, der de seneste tre år har været på regeringens ghettoliste.

For de lidt ældre børn ønsker regeringen en højere prioritering af fordelingen af elever med udenlandsk baggrund i de udvalg, der fordeler eleverne til de enkelte gymnasier. Samtidig skal gymnasierne have mulighed for at blive profilgymnasier. Det betyder, at de selv kan bestemme kriterierne for 25 pct. af de elever, de optager.

Regeringen vil som en del af udspillet også indføre stopprøve i 0. klasse i udvalgte områder, erfarer TV2. Ifølge TV2's oplysninger omfatter tiltaget skoler, hvor en vis del af eleverne kommer fra socialt belastede boligområder. Det er både folkeskoler samt privat- og friskoler, som er omfattet.

Skærpede strafzoner og kriminelle lejere
For at komme kriminaliteten i boligområder til livs vil regeringen give politiet mulighed for at oprette såkaldte strafzoner. Det vil sige, at mindre alvorlig kriminalitet begået i zonerne kan straffes med op til den dobbelte længde, mens alvorlig kriminalitet kan straffes med en tredjedel mere.

Strafzonerne kan kun oprettes i ekstraordinære situationer, og der skal en særlig grund til at oprette en zone. Samtidig gælder de udelukkende for fysisk kriminalitet og altså ikke for for eksempel økonomisk kriminalitet. Endnu er det dog ikke afklaret, hvem der står for at idømme den skærpede straf - om det blot betyder at straframmen øges, eller om det betyder at en dom afsagt ved en domstol automatisk forhøjes.

- Zonerne kan være forholdsvis små. Det skal vi definere præcist, men det vil være politiet, der får muligheden for at udpege et område. Og det kan altså gælde både fra Gellerup til Hellerup. Alle mulige steder, hvor man i en periode har haft meget kriminalitet. Men det kunne for eksempel være i Mjølnerparken, siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til DR.

Et yderligere såkaldt tryghedsskabende tiltag i planen er, at boligselskaber fremover skal have lettere ved at afvise at udleje en bolig til en lejer, som har begået kriminalitet. Samtidig skal det også være lettere for boligselskaberne at sætte kriminelle lejere på gaden, fordi regeringen mener, at domstolsforløbene er for lange, som de er i dag.

‘Nu bliver reglerne enkle: Får du en ubetinget fængselsstraf for utryghedsskabende kriminalitet begået inden for en kilometer fra din bolig, så kan du blive udsat af din bolig,’ har justitsministeren skrevet på sin Facebook-profil.

Han forventer, at det med det nye regelsæt bliver meget mere enkelt at træffe en afgørelse om udsættelse i fogedretten. Med forslaget kan boligselskaberne forlange at se en straffeattest på alle medlemmer af husstanden, før de udlejer en bolig.

Kilder: Justitsministeriet, Børne- og Socialministeriet, Berlingske, Kristeligt Dagblad, Politiken, TV2 og Ritzau