dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Bortkommet USB-stik:
Ringsted melder sikkerhedsbrud til Datastyrelsen

Kommunen kan ikke udelukke, at oplysninger fra voksenhandicapområdet kan misbruges - USB-stikket var ikke krypteret.
4. OKT 2023 15.50

RINGSTED: Et USB-stik med følsomme og fortrolige personoplysninger er bortkommet i Ringsted Kommune, og sagen er meldt til Datatilsynet. Stikket var ved bortkomsten ikke krypteret, eller på anden måde sikret teknisk, og det kan ikke udelukkes, at oplysningerne kan misbruges, oplyser kommunen.

Sagen behandles som et brud på kommunens datasikkerhed og er derfor anmeldt til Datatilsynet.

Det var i forbindelse med en opgaveoverdragelse at USB-stikket blev væk, og kommunen har på nuværende tidspunkt ikke fuldt overblik over, hvilke data, der ligger på det.

Kommunen ved dog, at det vedrører voksenhandicapområdet, og at det bl.a. indeholder helbredsoplysninger på borgere og medarbejdere samt faktureringsoplysninger og lignende. 

- Det her er en meget alvorlig sag, både fordi der er tale om personfølsomme oplysninger, og fordi det er en klar overtrædelse af vores interne retningslinjer for, hvordan vi behandler borgernes og medarbejdernes oplysninger. Der er ingen tvivl om, at vi i kølvandet på denne sag skal indskærpe reglerne, men også vurdere om vores procedurer er gode nok, siger direktør i Ringsted Kommune Kasper Sonne.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.