
Hvem har ansvaret for kommunens sårbare borgere under en krise?
Det er der angiveligt delte meninger om på tværs af kommunegrænserne, men imidlertid er det altså kun 34 ud af 82 kommuner, svarende til cirka hver tredje, der i tilfælde af en krisesituation har en plan for indkøb, så beboere på kommunens døgninstitutioner, plejehjem og bosteder kan klare sig i tre dage.
Det viser en rundspørge foretaget af DK Nyt.
I kommunernes svar på rundspørgen fremgår det, at flere kommuner, som har svaret nej til at have en færdig plan, har en delvis plan eller en plan undervejs. Blandt kommunerne, som har svaret ja, er det i nogle tilfælde uklart, om der er tale om en helt færdig plan.
Sådan har vi gjort
Den 10. februar sendte vi rundspørgen til alle landets 98 kommuner, hvoraf vi har modtaget svar fra 82 kommuner. Vi spurgte om følgende:
Har I en plan for indkøb, så beboere på kommunens døgninstitutioner, plejehjem og bosteder kan klare sig i tre dage i tilfælde af en krisesituation?
- Ja / nej ?
- Ev. uddybning:
Spørger man ekspert i beredskab og samfundssikkerhed Rasmus Dahlberg er det "et rigtigt dårligt tegn", at der er så stor forskel på, hvordan kommunerne griber opgaven an:
- Serviceniveauet under en krise bør ikke afhænge af, hvor i landet du bor, siger han til DK Nyt og supplerer:
- Og det er en konsekvens af fravær af nationale retningslinjer. I praksis betyder det, at kommunens forvaltning og de folkevalgte politikere inden for et budget aktivt skal vælge, om fx et bosted skal have en generator. Dermed kommer beredskabet i direkte konkurrence med andre ting, og der taber beredskabet tit.
Juridisk interessant
Af rundspørgen fremgår det yderligere, at over 20 kommuner afventer anbefalinger fra centralt hold. En af de kommuner er Hørsholm. Til DK Nyt forklarer velfærds- og kulturdirektør Jan Ramanathan Dehn, at en national udmelding blandt andet vil skabe klarhed om ansvarsfordelingen:
- Vi har i hvert fald et moralsk ansvar, men jeg ved ikke, om vi har det fulde ansvar, herunder det juridiske ansvar, medmindre vi har værgemålet. Jeg ved ikke, hvor grænserne går mellem beredskabsmyndighedernes, kommunens og borgerens individuelle ansvar.
Ifølge Rasmus Dahlberg er det et "juridisk meget interessant" spørgsmål.
- Hvis man ikke kan placere et ansvar, har man problemer, siger han og fortsætter:
- Kommunerne er forpligtiget til fortsat at levere samfundsvigtige funktioner og services under en krise, og til det formål skal kommunalbestyrelsen udarbejde en beredskabsplan. Hvis en ældre borger er på en kommunal madordning, vil jeg mene, at det også er kommunens ansvar, at borgeren har mad i sit køleskab under en krise - uanset om den varer tre dage eller tre uger. Men der er tydeligvis et behov for at afklare forholdet mellem staten og kommunerne, især om nationale retningslinjer fortsat skal være vejledende som i dag eller mere bindende.
Minister for Samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) siger til DK Nyt, at han vil have "afsøgt, hvad det er for nogle behov for eksempelvis anbefalinger eller rådgivning, kommunerne har".
Vigtigere end tidligere
Den aktuelle verdenssituation taget i betragtning er det vigtigere at være forberedt end før, fastslår beredskabseksperten:
- Når usikkerheden stiger, bliver behovet større. Og det må man sige, at det gør for tiden, siger Rasmus Dahlberg og henviser bl.a. til, hvordan en prorussisk hackergruppe kort før jul angreb et vandværk syd for Køge.
- Det var der formentlig ikke nogle, der døde af, men det er et godt eksempel på, at det ikke bare er pjat. Der er en grund til, at trusselsniveauet hæves.
Hvad er konsekvensen af ikke at være forberedt?
- Så bliver håb en strategi.
- Beredskab handler grundlæggende om at have kompetence og kapacitet til at kunne håndtere det uforudsete, og det er for sent at skulle opfinde, når først krisen rammer. Konsekvensen af det bliver et fald eller ophør af leverancen af de ydelser, som kommunen er forpligtet til at yde, og det er ikke acceptabelt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.