dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Skarp kritik af skole og Lyngby-Taarbæk i chikane- og mobningssag

Kommunen beklager de "alt for mange" kritisable fejl.
27. DEC 2024 10.30

LYNGBY-TAARBÆK: Den Nationale Klageinstans Mod Mobning udtaler skarp kritik af både Engelsborgskolen og Lyngby-Taarbæk Kommunes håndtering af sag om mobning, lyder det i afgørelsen, som Sjællandske Nyheder er i besiddelse af. "Den samlede sagsbehandling fra både kommunens og skolens side viser en bekymrende mangel på opfyldelse af de lovbestemte forpligtelser. Det kan opfattes som et betydeligt svigt over for de elever og familier, der har behov for støtte og handling i situationer præget af mobning," står der bl.a. i afgørelsen.

Sagen tog sin begyndelse i 2021, hvor et forældrepar klagede over skolens mangelfulde håndtering af mobning og chikane mod deres søn. Klagen førte kun til kortvarige forbedringer, hvilket resulterede i endnu en klage i 2023, der også satte fokus på behovet for at forbedre miljøet for skolens andre børn.

- Vi vil gerne beklage over for familien. Der har været alt for mange kritisable fejl. Ingen skal opleve et forløb som dette, lyder det nu fra Lyngby-Taarbæk Kommunes chef for uddannelse og pædagogik, Rasmus Mattern Nielsen. Kommunen har nu sat gang i en proces der har til formål at forbedre håndteringen af mobningssager.

Flere sager gennem årene 

Sagen er ikke et enkeltstående tilfælde - tværtimod. Sjællandske Nyheder har i en række artikler sat fokus på, hvordan vold og mobning på Engelsborgskolen har stået på i årevis, uden at det blev stoppet. 

I november kunne mediet fortælle, at Engelsborgskolen var under tilsyn efter alvorlige klager fra forældre om vold, mobning, eksklusion og chikane blandt eleverne. 

Det skete efter, at undervisningsmiljøtilsynet vurderede, at skolens vejledning til håndtering af problemerne var utilstrækkelig. Tidligere klager havde nemlig inkluderet hændelser som voldelige angreb og vedvarende mobning, som forældre har rapporteret uden tilsyneladende forbedringer. 

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.