dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat
Sønderborg: Byt en gulvvask til en gåtur
Har man lyst til en gåtur sammen med hjemmeplejepersonalet, kan man vælge det frem for en gulvvask
Foto: Sønderborg Kommune

Sønderborg: Byt en gulvvask til en gåtur

Borgere har ret til selv at vælge mellem hjemmeplejeydelser, men muligheden bliver ikke udnyttet nok.
4. JUN 2024 14.47

SØNDERBORG: Muligheden for at bytte hjemmeplejeydelser ud med en anden type hjælp eller aktivitet har ikke været udnyttet i særlig stor grad i Sønderborg, og det vil man gerne ændre på, oplyser kommunen.

Borgernes mulighed for selv at bestemme, hvilken hjælp der er vigtig, kan ske gennem de såkaldte bytteydelser.

- Borgerne skal kende mulighederne. Derfor er vi også i gang med at klæde personalet godt på til at tage snakken med borgerne. Snakken vil tage udgangspunkt i de mål og ønsker borgeren har, men også konsekvenserne af byttemulighederne, siger næstformand for social-, senior- og handicapudvalget Preben Storm (S).

Medarbejdere fra hjemme- og sygeplejen har fået præsenteret infomateriale til alle borgere og pårørende og støtteredskaber til at tage snakken med borgeren om at bytte ydelser.

Fakta

  • Der kan byttes mellem de ydelser, man er visiteret til, men også til ydelser, man ikke er visiteret til. Ydelserne behøver ikke at være omfattet af kommunens serviceniveau for personlig pleje og praktisk hjælp.
  • Ønsker man at bytte ydelser mellem personlig hjælp og praktisk bistand, skal man være visiteret til begge dele. Man kan fx vælge at bytte rengøring ud med gåtur, eller én dag vælge mere rengøring og mindre personlig pleje.
  • Fravælger man rengøring af badeværelse til fordel for rengøring af køleskab, kan man ikke efterfølgende være utilfreds med, at der ikke blev gjort rent på badeværelset.
  • Retten til at bytte ydelser skal holdes inden for den tidsramme, der er afsat til den ydelse, der byttes fra. Det er medarbejderen fra hjemme- og sygeplejen, der i den konkrete situation fagligt vurderer, om det er forsvarligt at bytte ydelser. Er der tvivl, ydes den tildelte hjælp.
  • Bliver man ved med at vælge andre ydelser, end dem man oprindeligt er visiteret til, skal kommunen vurdere, om der er behov for en anden hjælp end den oprindeligt tildelte.

dotn
 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.