
FREDERICIA: I påsken får alle beboere på plejehjem, botilbud og Misbrugscenteret i Fredericia Kommune leveret frokost fra en lokal restaurant eller et lokalt spisested, oplyser kommunen i en pressemeddelelse. Det sker, fordi byrådet ønsker at skabe livsglæde blandt kommunens særligt coronaudsatte borgere og give en saltvandsindsprøjtning til det lokale erhvervsliv.
- Med påsken for døren kan højtiden føles særlig svær for udsatte, sårbare og ældre borgere, hvor traditioner og besøg af ens kære ikke er muligt. Derfor er dette et dejligt lille lyspunkt i en svær tid, siger Flemming Larsen, der er formand for Seniorrådet.
Siden den 11. marts har der været besøgsrestriktioner på plejehjem og botilbud i hele Danmark. Den særlige frokost gælder også Kirkens Korshær, som så udleverer den i varmestuen. Cirka 670 personer får en sådan frokost i løbet af påskedagene, og i alt ti forskellige caféer og restaurationer har budt ind på aftalen.
Plejehjemmene, botilbuddene, Misbrugscenteret og Kirkens Korshær har selv haft mulighed for at indgive, hvilken type mad de ønsker, og hvilken dag det leveres. De forskellige lokale restauranter og spisesteder leverer derfor alt fra to-retters menuer med traditionelt mad til påskefrokostplatter og tapas. Maden leveres, så det er let for personalet at håndtere også med henblik på at undgå smitte med coronavirus. Måltiderne skal også opfattes som et skulderklap fra byrådet til medarbejderne, der gør et ekstra stykke arbejde i disse tider.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.