KØBENHAVN: Socialtilsynet har besluttet, at botilbuddet Mændenes Hjem skal lukke flere af dets pladser på Vesterbro i København inden for de næste seks måneder. Det skriver Altinget. Af afgørelsen fra Socialtilsynet Hovedstaden fremgår det, at beslutningen hovedsageligt skyldes dårlig økonom samt for lidt og underkvalificeret personale. Mændenes Hjem har en såkaldt driftsoverenskomst med Københavns Kommune, hvilket betyder, at det reelt set er kommunen, der styrer herbergets økonomi. Og derfor peger pilen også mod rådhuset, hvis man spørger professor i økonomistyring ved Aarhus Universitet, Per Nikolaj Bukh, der kalder sagen for "pinlig" for kommunen:
- Den her situation kunne være undgået, hvis man fra politisk side havde været villig til at afsætte de midler, der skal til for at leve op til Socialtilsynets krav. Det var man ikke, og nu må de udsatte og hjemløse borgere betale prisen, siger han til mediet.
Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) skriver i et skriftligt svar til mediet, at socialudvalget har drøftet at omdanne de permanente botilbudspladser på Mændenes Hjem til natherbergspladser. "Det vil kunne løse nogle af de økonomiske udfordringer, som Mændenes Hjem står overfor, og sikre, at de fortsat kan være et helle for udsatte mennesker," lyder det videre.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.