Tilsynsmyndighed vil ikke sanktionere selvom flere kommuner har brudt loven

Kommunerne har frit kunne bryde loven om behandling af det såkaldte Danmarkskort på et årligt byrådsmøde, uden at Ankestyrelsen har ført tilsyn med eller sanktioneret kommunerne.

Loven, der blev indført i 2018, skal ellers sikre politisk handling, hvis kommunerne laver for mange fejl og lovbrud i blandt andet børne- og handicapsager.

“Lovbruddene ude i kommunerne kunne være undgået, hvis Ankestyrelsen havde ført tilsyn eller sanktioneret dem,” siger Sten Bønsing professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet til 24syv.

Reporterne på 24syv har fået indsigt i dokumenter, der viser, at Ankestyrelsen ikke vil sanktionere eller føre tilsyn med kommuner, der har begået lovbrud i forbindelse med loven om behandling af danmarkskortet.

“I og med at vi erkender, at vi ikke har overholdt lovgivningen og har rettet op på forholdene, så er der ikke noget, de [Ankestyrelsen] vil gøre.” Sådan skriver velfærdsdirektøren for Bornholms Regionskommune til kommunalbestyrelsen efter en samtale med Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen vil altså ikke føre tilsyn med eller sanktionere kommunen på trods af, at de har brudt loven om behandling af danmarkskortet i mindst tre år.

Politikere vil nedlægge Ankestyrelsen

Flere borgere i blandt andet Nordfyn, Solrød og Frederiksberg kommune har i 2021 og 2022 underrettet Ankestyrelsen om, at deres kommunalbestyrelser ikke har overholdt loven om tage Danmarkskortet op i byrådet. Men Ankestyrelsen har hver gang nægtet at føre tilsyn med de pågældende kommuner, viser 24syvs dokumentation.

Det vækker nu harme hos en række politikere, der mener, at Ankestyrelsen har svigtet sit ansvar.

- Tilliden er brudt. Vi bliver nødt til at nedlægge Ankestyrelsen og få en Forvaltningsdomstol, der kan håndtere de her sager, siger politisk ordfører i Alternativet, Torsten Gejl, til 24syv.

Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance, mener også, at Ankestyrelsen har spillet fallit og at partiet nu vil foreslå en bodsordning:

- Når kommuner begår lovbrud eller ikke giver borgerne den hjælp, de har ret til, så skal kommunen betale en bod, altså en form for erstatning, til borgeren, siger hun til 24syv.

Ankestyrelsen: “Vi skal ikke slå myndighederne i hovedet”

I brevet, der refererer samtalen mellem Bornholms Velfærdsdirektør og Ankestyrelsen, fremgår det videre:

“Det er ikke deres (Ankestyrelsens, red.) opgave at ”slå myndighederne i hovedet”, som de udtrykte det – så der bliver ingen sanktioner fra deres side”. Og den formulering fra Ankestyrelsen til en kommune er yderst uheldig, lyder det nu fra flere sider.

- Det virker, som om man sidder og aftaler, hvilke konsekvenser det skal have, hvis man bøjer reglerne. Og hvis man kender den medarbejder, der er på arbejde (I Ankestyrelsen, red.) den dag, så behøver det i virkeligheden ikke at have de store konsekvenser, siger tidligere socialminister for De Konservative og ophavskvinde til loven om behandling af Danmarkskortet, Mai Mercado, til 24syv.

Karina Adsbøl, der er familieordfører for Danmarksdemokraterne, vil reagere politisk på 24syvs afsløringer:

“Det er dybt, dybt bekymrende, og jeg vil derfor anmode ministeren indhente en redegørelse fra Ankestyrelsen om hvorfor, der ikke er ført tilsyn med det her”, siger Karina Adsbøl.

Ankestyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview om sagen. Socialordfører Camilla Fabricius (S) har ikke haft mulighed for at stille op, mens Venstres socialordfører Anni Mathiesen hverken har ønsket at medvirke i interview eller give et skriftligt svar.

Loven om at tage Danmarkskortet op på et byrådsmøde har 70 af landets 98 kommuner undladt at følge i et eller flere år. Samtidig har flere af kommunerne omgørelsesprocenter på over 80 procent på for eksempel børnehandicapområdet. Sager, hvor Ankestyrelsen altså har vurderet, at kommunerne har fejlbehandlet eller begået decideret lovbrud.