dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Tragedie på opholdssted: Høje-Taastrup vil nu undersøge sagsforløb

KORT NYT24. FEB 2023 11.31

HØJE-TAASTRUP: Høje-Taastrup Kommune, der står bag anbringelsen af en 15-årig pige, der tog sit eget liv på Hjortholm Kostskole, vil nu undersøge, om man har begået fejl. Det oplyser formand for Institutions- og Skoleudvalget Toke Elling (K) til Ekstra Bladet. 

Det sker, efter Ekstra Bladet tidligere i februar med tilladelse fra pigernes forældre kunne fortælle, at to 15-årige piger i november sidste år tog deres eget liv, mens de var på det sociale tilbud for udsatte børn og unge. Her viser dokumenter blandt andet, at de to piger havde givet udtryk for selvmordstanker, og at den ene af pigerne - ifølge kommunens egen psykologvurdering - ikke var 'velplaceret' på Hjortholm Kostskole. I samme psykologvurdering fremgår det også, at den pågældende pige ville ønske, at ’hun var død’.

Dokumenterne viser også, at Hjortholm Kostskole var opmærksomme på, at der kunne opstå en kopi-adfærd blandt de anbragte børn. I et telefonnotat fra en samtale mellem forstanderen på Hjortholm Kostskole og tilsynet fremgår det videre, at skolen øjensynligt har været opmærksom på, at der var en specifik risiko for, at pigen kunne tag sit eget liv. Alligevel skete det, at den 15-årige pige - bare halvanden uge efter det første selvmord – tog sit eget liv. 

mag

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.