AARHUS: På godt en måned har social- og beskæftigelsesområdet i Aarhus Kommune modtaget mere end 1.400 høringssvar til et varslet sparekatalog.
Aarhus Kommune risikerer at sprænge serviceloftet, og derfor er kommunens forvaltninger nødsaget til at finde sparekniven frem. På social- og beskæftigelsesområdet skal findes besparelser i et sparekatalog på 340 mio. kr.
Rådmand Michael Christensen (LA) er chokeret over omfanget af høringssvar.
- Jeg er blæst bagover af de mange input, som vidner om, at både byens frivillige og kommunale tilbud har enormt stor betydning for aarhusianerne. Det er helt afgørende viden for mig og for mine politiske kolleger, som står over for en bunden opgave og meget svære prioriteringer, siger han i en pressemeddelelse.
Fra næste uge skal politikerne diskutere spareforslagene. Rådmanden forventer, at en endelig spareplan kan præsenteres i maj.
- Jeg forstår, at ventetiden er lang og forbundet med usikkerhed. Men vi står over for beslutninger med store konsekvenser for aarhusianernes hverdag, og derfor skal vi politikere behandle de mange perspektiver med den nødvendige vægt og grundighed, siger Michael Christensen.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.




