SJÆLLAND: Trods udbedringer af sikkerheden i sommer på den sikrede døgninstitution Stevnsfortet i Rødvig på Stevns, lykkedes det alligevel natten til onsdag en 17-årig dreng at stikke af. Onsdag eftermiddag blev han på pågrebet.
- Han bliver anholdt i et tog i Padborg omkring klokken 15.30, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Politiet har ikke villet oplyse, hvad han er sigtet for, eller hvordan det lykkedes ham at flygte. Han betegnes ikke som farlig.
Den 17-årige sad varetægtsfængslet i surrogat på Stevnsfortet. Den sikrede institutionen for 12-18 årige hører under Region Sjælland og har 10 pladser fordelt på to afdelinger.
Den tredje flugt siden sommer.
Flugten natten til onsdag er den trejde siden sommer. Den 18. juli flygtede en 17-årig dreng med banderelationer fra institutionen. Han fik en måned på fri fod, før han blev anholdt i Vanløse i København.
Dagen efter hans flugt lykkedes det to andre unge på 17 og 18 år at stikke af. Deres tur i friheden blev dog kortvarig, da de efter fire timer blev fundet igen takket være borgere i Stevns Kommune, som hjalp politiet med, hvor de skulle lede.
Alle tre slap væk ved at hoppe over et hegn.
I en udtalelse fra Stevnsfortet lød det i forbindelse med efterlysningen af den 17-årige, der senere blev anholdt i Vanløse, at "det er yderst sjældent, at der er unge, der rømmer institutionen".
Efter de to rømninger i juli skrev Stevnsfortet i en mail til Ritzau, at "de sikkerhedsmæssige udfordringer" er blevet udbedret. Alligevel lykkedes det altså natten til onsdag endnu en teenager at undvige.
/ritzau/cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.