Unge fra udsatte boligområder uddanner sig som aldrig før

Siden 2000 har børn og unge i udsatte boligområder, som er omfattet af en boligsocial helhedsplan, øget deres chancer for at klare sig godt i livet markant - og de klarer sig på en række områder bedre end deres jævnaldrende i befolkningen. Det slår for eksempel igennem på skole og uddannelse, hvor en større andel af børn og unge i de udsatte områder afslutter folkeskolen, begynder på en ungdomsuddannelse eller gennemfører en videregående uddannelse.

Det viser en undersøgelse, som Vive har foretaget for Landsbyggefonden, af de boligsociale helhedsplaners betydning for at skabe bedre livschancer for børn og unge med en socialt udsat baggrund. Det vil sige give dem bedre muligheder i livet på trods af deres baggrund.

Helhedsplanerne er et strategisk samarbejde mellem kommuner og boligorganisationer, som primært er finansieret af Landsbyggefonden, men også af kommuner og boligorganisationer. Helhedsplanerne bevilges til boligområder med særlige sociale, økonomiske eller fysiske problemer. En helhedsplan kan for eksempel omfatte aktiviteter rettet mod at bygge bro mellem dagtilbud og skole, få flere børn og unge ind i foreningslivet eller hjælpe unge til afklaring om job og uddannelse.

Godt 200.000 mennesker bor i dag om boligområder, der er omfattet af en boligsocial helhedsplan.

Flere formår at øge deres chancer i livet

Vives undersøgelse har fokus på børn og unge i familier, hvor en eller begge forældre er i restgruppen, det vil sige hverken er i uddannelse eller beskæftigelse og har grundskolen som højeste uddannelse. For skolebørn med baggrund i et MENAPT-land - det vil sige Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet - har syv ud ti børn i udsatte boligområder mindst én forælder i restgruppen. For områdernes øvrige - fortrinsvis etnisk danske - skolebørn er tallet fire ud ti.

Der er klare tegn på, at de boligsociale helhedsplaner bidrager positivt til, at børn og unge med forældre i restgruppen i højere grad formår at øge deres livschancer end deres jævnaldrende uden for disse boligområder. Det slår for eksempel igennem på skole og uddannelse, ikke mindst unge med baggrund i et MENAPT-land.

I de støttede boligområder havde ni procent af de 29-årige kvinder med MENAPT-baggrund i 2000 afsluttet en videregående uddannelse. I 2019 var andelen vokset til 42 procent og var dermed på niveau med befolkningen generelt. For de øvrige kvinder i de støttede områder var tallet steget fra 18 til 39 procent. Når det gælder de 29-årige mænd - uanset baggrund - steg andelen fra 10 til 25 procent.

- Vi ser mange tegn på, at boligsociale helhedsplaner bidrager væsentligt til at styrke børn og unges chancer og skabe en god vej for dem til at blive selvforsørgende som voksne. Derfor vil der fortsat være behov for det kommunale og det boligsociale samarbejde i helhedsplanerne, fordi netop det samspil ser ud til at kunne kan løfte borgerne i de udsatte områder, siger Gunvor Christensen, projektchef i Vive og hovedforfatter til rapporten.

Landsbyggefonden har fra sine 2015 til 2018-midler bevilget 890 millioner kroner til 68 boligsociale helhedsplaner i udsatte boligområder med særlige sociale, økonomiske og fysiske problemer. Helhedsplanerne omfatter i alt godt 200.000 beboere fordelt på cirka 400 almene boligafdelinger i 42 forskellige kommuner.

Denne Vive-rapport er den tredje af i alt seks rapporter i en samlet evaluering af Landsbyggefondens 2015 til 2018-midler, som Vive foretager sammen med SBi/BUILD.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen bygger på unikke data fra en survey blandt cirka 1.300 unge, der deltager i boligsociale aktiviteter i udsatte boligområder. Surveyen er den hidtil første af sin art.

Derudover inddrager undersøgelsen registerdata og kvalitative casestudier.

ka